The 21st century presents us with huge challenges. How can we empower people to be active participants in creating a world we want to live in? In this extract from his annual RSA Chief Executive’s Lecture, Matthew Taylor offers a vision for the future – a world where every individual has the freedom and opportunity to develop their unique capabilities to the full.
Nyheder
Veje til en ny Vi-arena i Lolland Kommune
Lolland Kommune har inviteret til en debat om øget borgerinddragelse og aktivt medborgerskab, og kommunen spørger, hvad borgerne vil have.
Borgerlyst – Handlekraft i hverdagen
”Borgerlyst” af Andreas Lloyd & Nadja Pass handler om aktivt medborgerskab: At gøre noget i stedet for at vente på andre gør det, at tro på, at vi hver især med vores mikrohandlinger kan gøre en forskel, at vi kan inspirere andre og sammen anvise nye veje til at udvikle vores samfund. At finde sin egen borgerlyst og handlekraft i hverdagen.
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, uden at det stod klart for mig, at min lille startmikrohandling da måtte være at formidle denne bog videre til folk, der besøger www.fejoeliv.dk: fejøboere og venner af Fejø. Jeg er så sikker på, at netop denne målgruppe vil finde bogen yderst anvendelig og interessant.
Bogen er usædvanlig på mange måder. Det er fx forfatterne selv, der har indsamlet penge til udgivelsen. Jeg har fulgt Andreas og Nadja på deres website borgerlyst.dk og på Facebook over ét år nok, og derfor vidste jeg, at deres bog var på vej. Her i efteråret 2013 slog de deres bogprojekt op på crowdfundingsitet Booomerang, og jeg var slet ikke i tvivl om, at denne bog ville jeg gerne støtte og købe, også uden at have læst den. For bare 200 kr. blev jeg en af bogens officielle støtter (ja, med navns nævnelse bag i bogen mellem en Kerstin Skovgaard og Kollektivet Maos Lyst!).
Bogen er en nytænkende og kærkommen manual til dig og mig i vores egenskab af måske lidt skuffede medborgere, der synes, det er for lidt og for tamt bare at stemme til kommunalvalg hvert fjerde år. Den er skrevet til os, som synes, der skal ske noget mere, men som finder det svært at knytte sig til et bestemt parti eller finde sig til rette i de traditionelle interesseorganisationer. Det spænder lige fra den helt almindelige borger, der gerne vil gøre en forskel som frivillig og til de semiprofessionelle ildsjæle (eller ”pligtvillige” som de kaldes i bogen), som trækker de store læs.
Borgerlyst er befriende og opmuntrende læsning i både form og indhold. Som forfatterne skriver, er bogen et kludetæppe af små kurser/vejledninger/tip, projektportrætter, fra tanke til handling-afsnit og beskrivelser af Andreas’ og Nadjas egne eksperimenter. Alt sammen yderst konkret og nemt at lade sig inspirere af. Enhver som har oplevet glæden ved at arbejde i en højere sags tjeneste, og enhver, som har prøvet at køre skuffet hjem fra et kedeligt bestyrelsesmøde fyldt med misforståelser og dårlig kommunikation, kan finde spændende redskaber og tips til, hvordan man kan organisere sig alternativt, og hvordan ildsjæle kan næres og lære at tænke på nye måder i stedet for at brænde ud.
Skal jeg fremhæve tre gode ting ved bogen må det være:
1) Kredsløbsperspektivet. Hvor mange af os er opdraget til at tænke lineært – fra venstre mod højre, og helst i med en opadgående kurve –, lærer vi i Borgerlyst, at vi skal tænke borgerprojekter og –eksperimenter i cyklusser og kredsløb. Alt har et forår, en sommer, et efterår og en vinter. Og det er ikke nødvendigvis forkert, et tab eller en fiasko, hvis et projekt eller initiativ lakker mod sit efterår eller vinter. For efter vinter kommer et nyt forår, og ideer og tiltag kan efter en dvaleperiode genfødes i nye og forbedrede versioner med nye kræfter.
2) Originalt mindset. Forfatterne lancerer og definerer en række begreber samtidig med at de hele tiden perspektiverer, diskuterer og trækker tråde til både andre nye og gamle begreber og tankesæt. Det gør bogen unik, meget original og læseværdig både for de ældste klasser i folkeskolen, for embedsmænd og for politikere på ethvert niveau, ja for alle mennesker der brænder for en sag. Begreberne (beta, hverdagsmager, nybegynder og skalerbare arrangementer for bare at nævne nogle) bruges på kryds og tværs i bogen, hvilket blot understreger, at borgerlyst samlet set har så meget tyngde, at det kan betragtes som et helt nyt mindset med sin egen begrebsverden og eget vokalbular.
3) At fejle er ”fantastic”. En af forfatternes gennemgående pointer er, at det er o.k. at fejle som projektmager og igangsætter, og at man kun bliver ekstra klog og indsigtsfuld, hvis man søger de sværeste veje og undgår de nemme løsninger. Gennem bogen fortæller de i detaljer, hvordan de selv gang på gang har begået fejl og kastet sig ud i undersøgende eksperimenter uden garanti for succes i deres arbejde med Borgerlyst. Det, at de så åbenlyst har taget og fortsat tager deres egen medicin, er ikke bare ærlig snak i øjenhøjde med læseren. Man bliver på mange måder lært op og holdt i hånden ad nye stier, mens man læser bogen; det er effektfuldt og overbevisende.
Andreas Lloyd og Nadja Pass har skrevet en fremragende bog, der kommer ualmindeligt godt rundt om det at føle borgerlyst og vise handlekraft som borger: borgerprojekters livscyklusser og mangfoldighed, de mange måder man kan deltage og bidrage på, fælder og faldgruber og masser af konkrete redskaber og opskrifter til at nytænke, samskabe , samarbejde, mødes og debattere på nye måder. Bogen stiller mange spørgsmål, dikterer ikke firkantede svar, men diskuterer på en frugtbar og problemløsende facon, som er utrolig inspirerende, og som jeg personligt tror vi vil se meget mere af i fremtiden.
Sproget er flydende og nemt at læse. Visse passager er så velskrevne, såvel retorisk som indholdsmæssigt, at Dronningen godt kan hente inspiration til sin næste nytårstale i denne bog. Bogen kan forekomme lang, og patchworkideen, som på sin vis er bogens tema og et vilkår for hele borgerlystbegreb, illustrerer meget godt bogens opbygning og tilblivelse. Man kan pege på gentagelser visse steder i bogen, men jeg synes ikke det generer. Det betyder blot, at mange kapitler og emner kan læses selvstændigt, krydses og sammenstilles på nye måder, hvis man vil.
Sidst, men ikke mindst, indgyder bogen håb om en fremtid, hvor vi – trods dybe kriser på mange rigtig mange områder – alle har mulighed for at være med til at ændre verden: Nogle på makroniveau, andre på mikroniveau. Det har alt sammen betydning, og det starter med os selv. Ja, dig og mig!
Fem æbler ud af fem fra Fejø!
Tale ved lanceringen af QLF’s hæfte “Det gode liv” 18. juni 2013
Kære alle!
Jeg vil gerne byde jer velkommen til QLF’s lancering her på Oreby Mølle.
Tak for at I er kommet her i dag for at fejre vores splinternye hæfte med gode historier og tips og råd om det at bo her på Lolland-Falster. Det er dejligt at se, at vi er så mange som har lyst til at samles om denne vigtige sag: nemlig at finde og sprede de gode historier om Lolland-Falster og at skabe stolthed over det sted, vi bor.
En fejbatting
Man kan være korsoraner, nibenit og randrusianer. Kommer man fra Fejø, kan man kalde sig fejøbo eller det mere spændende ord ”fejbatting”.
Mange holder af at diskutere, hvad der skal til for at kalde sig ”fejbatting”. Skal man være født på Fejø, eller kræver det, at man har aner på øen tilbage i flere slægtsled? I min verden betyder ”fejøbo” og ”fejbatting” det samme, og alle med fast adresse på øen kan kalde sig ”fejbatting”. Synes jeg.
Men hvad er ”fejbatting” for et ord? Hvad betyder det egentlig?
Jeg har kigget i den gamle Ordbog over det Danske Sprog, og den fortæller at ”-batting” er det samme som en ”Batte” på gammelt dansk. En ”Batte” betød engang en fugleunge (der endnu ikke kan flyve), og man har brugt det i sammensætninger for at betegne en (ung) person fra en vis landsdel eller ø, fx en ”Jydebatte”. Der står sågar at man har brugt ordet ”Føjbatte” som en spøgende betegnelse for en ”Fej(ø)batte”.
Hvornår synes du man kan kalde sig ”fejbatting”?
* Slå Batte op i Ordbog over det Danske Sprog
* Slå Batting op i Ordbog over det Danske Sprog

