Danske småøer

Havet har adskilt os i mange år – nu skal det samle os

Kirsten Sydendal Leave a comment

Onsdag 11. december 2024 blev det meldt ud fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, at Smålandsfarvandet skal undersøges som en mulig nationalpark. Det er en fantastisk nyhed.

En nationalpark i Smålandsfarvandet kan potentielt bidrage til at sætte småøernes særlige kvaliteter på landkortet og styrke både biodiversiteten, kulturmiljøerne og de lokale erhvervsmuligheder, især inden for bæredygtig turisme. Men samtidig er det afgørende, at processen tager højde for de unikke forhold, der gør sig gældende for små øsamfund.

En nationalpark i Smålandsfarvandet giver anledning til et nyt kommunalt samarbejde mellem Slagelse, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland Kommuner. Ikke et samarbejde, som handler om vores rolle i Greater Copenhagen eller erhvervsudviklingen i Femern Bælt-regionen. Nej, formålet er nu at se på havet, fiskene og havbunden, på kysterne, på strandene, på engarealerne, på øerne og på havnene – store som små – der grænser op til Smålandsfarvandet. Det er for de fleste et helt nyt sæt briller, vi skal have på, og som også lægger op til nye samarbejder og muligheder. Passerbenet skal ikke sættes på land, men på vandet. Havet har adskilt os i mange år; nu skal det samle os.

En nationalpark som Smålandsfarvandet har potentiale til at blive et forbillede for, hvordan vi i Danmark kan skabe en balance mellem naturbeskyttelse og lokalsamfundenes trivsel ved kyster og på øer. Den slags vægtes højt i fx Frankrig og Skotland. Men for at det kan lykkes, er det afgørende, at vi lytter til de mennesker, der bor og arbejder i området. Borgermøder, workshops og direkte dialog skal sikre, at de lokale stemmer ikke bare bliver hørt, men også bliver en aktiv del af beslutningsgrundlaget.
Hvis Smålandsfarvandet bliver en nationalpark, håber jeg, det kan være en løftestang for at skabe bedre rammevilkår for øsamfundene på Fejø, Femø, Askø, Omø og Agersø – fra støtte til grønne færger og infrastruktur til muligheder for små bæredygtige erhverv og stabile befolkningstal. I farvandet har vi herudover en fondsejet ø udlagt til natur, nemlig Rågø, og vi har Vejrø, som er en privatejet ø. Derudover finder vi en lang række ubeboede øer og holme.

Planerne om en nationalpark giver anledning til at se nærmere på, hvordan vi kan beskytte både naturen og de sårbare øsamfund mod udfordringer som affolkning og overturisme. Smålandsfarvandet kan, så vidt jeg kan se, blive den første nationalpark, der inkluderer kommuner og havområder med småøer forbundet med færger. Vi har også Fanø i Nationalpark Vadehavet, men Fanø er en af de større ø-kommuner, hvor rådhuset ligger på øen.

At øerne i Smålandsfarvandet bliver en del af nationalparken, er et stempel, der forhåbentlig kan give forståelse for, at øsamfundene er betydningsfulde bosteder, og at de har en ret til beskyttelse og støtte på samme måde, som vi anerkender det i forhold til naturens plante- og dyreliv.
Vi må heller ikke glemme de mange havne, vi har på både småøerne, Lolland og Falster. De er vigtig infrastruktur og kan få stor betydning, når Smålandsfarvandets herligheder skal både nydes og formidles. I Lolland og Slagelse Kommuner kan både øerne og færgehavnene blive vigtige støttepunkter i natur- og kulturformidlingen, ja i hele turismeudviklingen.

Det er en god anledning til at genbesøge den færgestrategi, som Lolland Kommune vedtog i 2023. At fortsætte færgesejladsen fra Bandholm til Askø vil være en glimrende ide, da det vil være fornuftigt at etablere mange forskellige informations- og adgangspunkter, forbindelseslinjer og parkeringsarealer i en sådan nationalpark. Hvis ikke Lolland Kommune tænker strategisk her og udnytter potentialerne i både Kragenæs Havn, Bandholm Havn og de øvrige havne på nordkysten, så vil besøgene og den rekreative brug af Smålandsfarvandet fortrinsvis starte og slutte på kysterne og i havnebyerne i vores nabokommuner. Derfor er det afgørende, at Lolland Kommune griber denne chance for at markere sig som en aktiv og visionær partner i udviklingen af Smålandsfarvandet som nationalpark.

Det er Lolland og Slagelse Kommuner, som har de beboede øer og en række fine færge- og lystbådehavne. Hvis etableringen af en nationalpark – støttet af staten – ikke er et argument for at kigge på vores øer med nye briller, så ved jeg ikke, hvornår man skulle gøre det. Det er en anerkendelse af, at vores hav, øer og kyster rummer helt særlige værdier. I Lolland Kommune har det af mange forskellige grunde ikke været nemt at omsætte denne anerkendelse til udviklingsinitiativer, tænke langsigtet og give småøerne en mere tryg fremtid. Nu gør staten det muligvis. Det skal vi lytte til, glæde os over og bakke op om.

Foto: Nordspidsen af Fejø (Skovnakken) 11. maj 2024

Tale til Æblets Dag på Fejø – 12. oktober 2024

Kirsten Sydendal Leave a comment

Kære fejøboere og kære gæster,

Jeg hedder Kirsten Sydendal. Jeg er født og opvokset på Fejø, og jeg bor her også. Egentlig sker det ikke så tit, at en fejøbo skal holde tale ved Æblets Dag. Men jeg er blevet spurgt i min egenskab af formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Ø-sammenslutningen som den også hedder, kan nemlig fejre jubilæum i år.

Sammenslutningen af Danske Småøer er de 27 danske småøers interesseorganisation. Vi er beboerforeningernes paraplyforening, og vi arbejder for at opretholde og skabe vilkår, så de danske småøer kan blive ved med at være levende helårssamfund.

I år er det 50 år siden, at en gruppe fremsynede øboer stiftede Sammenslutningen af Danske Småøer. Det skete på Strynø d. 24. marts 1974. En af initiativtagerne var Bjørn Karbo fra Askø, der også blev foreningens første formand. Bjørn Karbo var god til at gøre indtryk på politikerne på Christiansborg og kunne formulere sig og kommunikere. Han havde tid og brugte sine private midler på rejser og møder.

Også her fra Fejø deltog en af pionererne i arbejdet. Det var Frode Hansen, som nogle af jer med gråt hår nok kan huske. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget tid, engagement og tro på sagen, det krævede at starte denne bevægelse. Vi skylder dem en stor tak.

En af de største sejre i Ø-sammenslutningens historie kom i 1983, hvor vi fik vedtaget loven om støtte til små øsamfund. Den lov var skelsættende: færgerne fik driftsstøtte, og vi fik midler på finansloven til at drive et sekretariat for Ø-sammenslutningen.

Siden 1983 kan der nævnes en lang række milepæle som Ø-sammenslutningen har kæmpet for og er kommet i mål med, fx øget støtte til færgerne, gratis færgesejlads til øboerne, nedsættelse af godstakster og indførelse af Landevejsprincippet, egen LAG-forening for småøerne og oprettelse af Færgesekretariatet.

I de 50 år, der er gået, har vi kun været fire formænd, og det siger noget om mine forgængeres kæmpestore indsats og engagement, men også deres dygtighed og evne til både at argumentere over for landspolitikerne og holde en skare af meget forskellige medlemsøer samlet om et fælles mål.

Der er som sagt nået mange resultater for småøerne siden starten, men arbejdet for gode levevilkår på småøerne er på ingen måde overstået. Den generelle samfundsudvikling i Danmark i de 50 år, der er gået, har ikke altid gavnet småøerne, og derfor er der mange grunde til at fortsætte arbejdet med øernes sag.

Fejøforeningen – også 50 år
Jeg vil minde om, at Sammenslutningen af Danske Småøer ingenting var uden øernes beboerforeninger. På Fejø er det Fejøforeningen. Fejøforeningen blev ligeledes stiftet for 50 år siden, og det synes jeg også er vigtigt at nævne i dag.

I Fejøforeningen har man siden starten beskæftiget sig med et hav af opgaver og projekter og helt almindelig foreningsdrift som fx indbefatter udgivelsen af Fejøbladet otte gange om året. Det er et meget stort arbejde, og det er utrolig nemt at finde kritikpunkter og mangler i den forening. Og det er ikke fordi de gør det skidt, men fordi forventningerne bliver højere og højere, jo mere kompleks vores verden bliver, og jo flere opgaver der lægges på fejøboernes skuldre. Det er øretævernes holdeplads, som Gunner Mortensen engang sagde til mig. Jeg vil takke alle dem der i årenes løb har siddet i Fejøforeningens bestyrelse. De gør et kæmpe arbejde, og deres indsats er helt uvurderlig. Tak for jer!

Når man ser hvad der er sket både i Lolland Kommune og i Ravnsborg Kommune, som opstod for ca. 50 år siden, så kan man ikke komme uden om at Fejø har kæmpet og vundet en sej kamp på mange områder. Fejø har mistet meget, både magt og indbyggere, men har også evnet at redefinere sig selv og skabe nye tilbud, så øen stadig er skøn, fuld af aktiviteter og tiltrækningskraft over for fremtidens tilflyttere.

100 år siden – Achton Friis
Går vi 50 år længere tilbage – til for 100 år siden, så Fejø helt anderledes ud – og alligevel er der ting der ligner sig selv. Det er ret forunderligt.

I september 1923 – for 101 år siden – besøgte Achton Friis faktisk Fejø. Han skulle skrive et stort værk om de danske øer. Det var på denne årstid, han trillede rundt på en moderne cykel gennem øen og så på vores frugtplantager og husene langs Herredsvej. Lad mig være ærlig: Achton Friis var ikke just imponeret. Han så ingen landsbyidyl her. Nej, hans blik faldt i stedet på de store telefonpæle, som han mente ødelagde udsigten langs vejene mellem frugtplantagerne. Der var kun få bygninger der fik ham til at stoppe op.

Han cyklede fra Dybvig mod Vesterby. Han så masser af frugttræer, kilometer efter kilometer, men ikke noget, han syntes var værd at dvæle ved. Så kom han til Hans Hansen. Hans Hansen, der stod udenfor sin gård (nogle mener det er Herredsvej 122 eller 148). Han var en mand, der med sin holdning og sin ro mindede Achton Friis om en høvding. ”Han stod stille med Front imod mig og med Tommelfingrene i Vestens Ærmegab”, skriver Achton Friis. Han blev straks imponeret af hans fremtoning og tænkte, at her var én, han ville fotografere og tale med. Men det gik ikke helt, som Achton Friis havde håbet.

Med det samme han spurgte, om han måtte tage et billede, blev han mødt af et klart og kontant “Nej!” Og det gentog sig – han fik hverken lov til at tage billeder eller få en snak.

Men Achton Friis, som godt kunne være lidt stædig, satte sit kamera op ude på vejen, selvom Hans Hansen havde sagt nej. Måske for at se, hvordan Hans Hansen ville reagere. Og hvad skete der? Hans Hansen gik hen og lukkede porten og smækkede bagefter døren til huset i med et brag – det var en tydelig markering af, at han ikke ville portrætteres. Achton Friis fik ikke billedet, men i stedet nedfældede han historien om Hans Hansen, der havde afvist ham.

Det er en interessant historie om mødet mellem en udenforstående rejsende skribent og en lokal fejøbo. Det kan godt være, at det ikke var sådan det reelt skete, men det var sådan Achton Friis valgte at beskrive det dengang.

Måske kan vi godt se nogle paralleller, når vi sammenligner med i dag. Måden, hvorpå vi fortæller historier om Fejø, vedrører os alle.

Fejø og historierne om Fejø
Vi har alle en rolle i at skabe fortællinger om Fejø, og det er vigtigt, at vi gør det med ordentlighed, ærlighed og menneskeligt gehør – over for hinanden og over for øen. Ærlighed betyder, at vi tør fortælle om både udfordringer og succeser. Men vi skal også levere vores budskaber med omtanke og respekt. Ord har magt til at bygge op eller rive ned, og vi har derfor et ansvar for at bruge dem klogt, med forståelse og vilje til at styrke fællesskabet.

Ligesom Achton Friis forsøgte at indfange Fejø, bliver vi også i dag betragtet udefra – med andres øjne og på platforme, der ikke er vores egne. Men i dag har vi muligheden for også at tage ordet selv.

Så lad os ikke kun lade andre tolke på, hvem vi er, men også selv fortælle vores historier – både om det svære og om det, der binder os sammen. Hele tiden skal vi huske, at vi får mest ud af at kæmpe sammen frem for mod hinanden. Vi skal være opmærksomme på, at de historier vi fortæller, ikke skader den dialog, som vi med mellemrum skal have med hinanden om svære emner.

Nuet og Æblets Dag
I dag, på Æblets Dag, står vi midt i Fejøs virkelighed. Alt det, som andre kun kan læse om – det lever vi i lige nu. Lad os forlade de skrevne ord et øjeblik (alt det der står i bøgerne, aviserne og på de sociale medier). Lad os træde ud i nuet – ud i virkeligheden. Lad os smage, dufte og nyde æblerne, tale sammen og lytte til hinanden. Føle, at vi er en del af noget større – nemlig Fejø.

Æblets Dag er blevet en tradition, der viser os, at der er mere, der samler os, end der splitter os. Lad os fejre vores æbler, vores ø, vores fællesskab – og ikke mindst hinanden. Vi ved, at vi når længst, når vi søger de fælles mål, taler med hinanden og kæmper sammen.

Tillykke med de 50 år til både Sammenslutningen af Danske Småøer og til Fejøforeningen.

Tak til alle de frivillige bag Æblets Dag, som hvert år bruger masser af timer på at stable dette flotte arrangement på benene.

Og så vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig god Æblets Dag !

Rør ikke ved færgerne – staten finansierer dem

Kirsten Sydendal Leave a comment

Der er pr. 1. juli indført takststigninger pga. stigende brændstofpriser på ruterne til Fejø, Femø og Askø-Lilleø. Der er nu lagt 25% på billetpriserne, hvilket – med min viden – ikke er set højere nogen steder i landet. Det er en alvorlig mavepuster både for øboernes hverdag, vores gæster og den generelle turisme- og erhvervsudvikling.

Takststigningerne på færgerne er noget vi i Sammenslutningen af Danske Småøer ser som en voldsom trussel for den ellers gode udvikling vi i øjeblikket ser på øerne. Antallet af turister til øerne i Lolland Kommune stiger, tilflytningen til øerne går godt, og befolkningstallet daler ikke mere, men har fundet et stabilt leje. Hvis Lolland Kommune skulle støtte de steder i kommunen, hvor der er tilflytning og udvikling, så er det netop på øerne. Udviklingen går i stå, hvis priserne på billetter fortsætter deres himmelflugt. Bak de steder op, som er i vækst. Ødelæg dem ikke.

Jeg hører allerede fra mange, at de nu sætter bilen i Kragenæs/Bandholm eller kun kommer, hvis de planlægger et længere ophold. Det skader både Lolland Kommunes økonomi og vores øer, hvis aktiviteten sænkes, men det er, hvad vi risikerer, hvis denne prispolitik fortsætter.

Her kommer lidt almindelig folkeoplysning, som jeg beder jer skrive jer bag øret, for det er hverken noget vi kan læse meget om i dagsordenerne fra Lolland Kommunen eller i Folketidende. Det er fakta, som bør nævnes, hver eneste gang nogen vil røre ved vores færgefart.

Generel støtte til øer med færger
Lolland Kommune modtager fra staten ca. 17 millioner (2019) som tilskud til færgedrift på de tre øer. Det er en del af den udligningsaftale, som Lolland Kommune har med staten. Pengene kan (desværre står der ikke ”skal”) bruges til at kompensere for de udgifter, kommunen har til sine færger.

Den blå landevej
Med støtte fra Folketinget i form af penge til ”Blå Landevej” har de danske færgeruter til småøerne de senere år kunnet sænke priserne. Vi er lokalt stadig langt fra målet om, at det skal koste det samme at transportere sig på havet som på landevejen, og mange andre kommuner har indført meget lavere priser end Lolland Kommune. Men stadig: Det er faktisk intentionen fra et bredt flertal på Christiansborg, at småøerne skal være tilgængelige og beboelige. De skal ikke enten være kun for velhavere eller ligge øde hen. Vores øer er dansk kulturarv på linje med Det Kongelige Teater (min sammenligning), som alle danskere skal have mulighed for at besøge eller bosætte sig på.

Giver færgedriften så stort et underskud?
Billetindtægter på de tre færgeruter indbragte i 2019 godt 8 millioner, og i ekstra tilskud fra ordningerne Blå Landevej, gratis persontransport for øboer og Godstransportstøtten var der næsten 6 millioner.

Tallene er fra Lolland Færgefarts regnskab.
I alt var der udgifter for godt 32 millioner i 2019. Så med de tre tilskud og det generelle ø-tilskud gav færgefarten i 2019 kun Lolland Kommune et underskud på 1,2 millioner for at have de tre færger sejlende. Det synes jeg ikke, vi hører om særlig tit. I 2021 var underskuddet på 742.000 kr., og i 2020 var der et overskud på 1,8 millioner (hvilket også skyldtes de høje besøgstal pga. corona).

Derfor er det også chokerende for os øboer at læse dagsordenen om ny færgestrategi, hvor der står, at Lolland Kommune ønsker at spare 5-10 millioner på færgedriften i fremtiden generelt! Man får ca. 22 millioner i statstilskud og vil så spare 5-10 millioner. Det svarer lidt til at modtage børnepenge og så lade sine børn gå sultne i seng alligevel. Vi er helt med på den grønne bølge. Vi vil gerne have grønne, velfungerende elfærger og nedbringe CO2-udledningerne, men hvis det også betyder serviceforringelser i form af reducerede fartplaner med færre afgange, ja, så bliver det ikke uden store protester fra øerne.

Den østøtte som Lolland Kommune grundlæggende får, er udmålt ved, at man har taget udgiftsniveauet fra 2007-2012 (og dermed den service som var dengang). Det er helt urimeligt, hvis kommunen vil modtage statsstøtte ”upfront” og bagefter går hjem og sænker serviceniveauet. Det er ikke det, der var hensigten med støtten.

Kirsten Sydendal
Formand for Sammenslutningen af Danske Småøer
Skovvej 33
4944 Fejø

Kommunernes trængte økonomi truer småøernes eksistens

Kirsten Sydendal Leave a comment

Fra Sammenslutningen af Danske Småøers side har vi flere gange udtrykt vores bekymring over stigende brændstofpriser overfor politikerne på Christiansborg. Her er vores seneste henvendelse til både minister, finansordførere og medlemmer af Landdistriktsudvalget.

Kommunernes trængte økonomi truer småøernes eksistens

I Sammenslutningen af Danske Småøer oplever vi en stigende bekymring for de små øers fremtidsudsigter, forårsaget af stigende brændstofpriser og øvrige besparelser i samfundet.

På færgeområdet, som er et af de mest ”synlige” udgiftsområder for kommuner med småøer, hører vi om markante stigninger på færgernes priser, forlængelse af sejltid og allerværst aflysning af afgange i sejlplanerne.

Vores bekymring retter sig desuden mod de kommuner, der i forvejen er pressede økonomisk, og hvor det nu for fleres øers vedkommende lyder, at der trues med skolelukninger og øvrige besparelser på basale serviceområder. Det er vitale rammevilkår, der peges på, og som afgør om der er basis for et helårsliv eller ej på de småøer.

Vi frygter, at kommunerne, når de er meget trængte, overser at §20 midlerne i bloktilskuddet er ment som en sikring af, at småøernes basale vilkår kan opretholdes, og at midlerne i krisetider opsluges af den øvrige, generelle kommunale drift.

Sammenslutningen af Danske Småøer har tidligere i år i fællesskab med Færgesekretariatet og Småøernes færgeselskaber rejst problematikken vedr. de stigende brændstofpriser og konsekvenserne for færgedriften til de små øer (der alle fortsat har dieseldrevne færger). Indenrigs- og boligministeren har svaret, at det er en generelt situation national, så vel som global.

Vi er fuldstændig klar over at den økonomiske situation ikke kun berører de små øer. Beboerne på småøerne skal også spare, når økonomien er trængt, men det er vigtigt at bemærke, at øboerne jo er borgere i den kommune, der evt. vælger at spare på velfærd, sundhed osv. og dermed rammes på lige fod med de øvrige borgere. Det er dog ikke rimeligt derudover at pålægge øboerne yderligere besparelser og stramninger, som går ud over de helt vitale funktioner for øerne, så som færge og skole, og dermed truer øsamfundenes eksistens.

Evalueringen af landevejsprincippet viser, at den sænkning af priserne som man siden 2015-16 har igangsat er givtig og har en positiv effekt på øsamfundene. Men dels risikerer de sænkede priser nu at blive udlignet eller helt overhalet af brændstoftillæg på priserne. Dels nytter det ikke, at færgen har lave takster, hvis sejlplanen indskrænkes og færgen ikke sejler som hidtil.

Indtil videre er der fra statens side kommet varmehjælp, forhøjet ældrecheck, lavere elafgift, huslejeloft og inflationshjælp.

Vi ønsker, at det fra politisk side sikres, at de små øsamfund ikke forgår i kølvandet på denne krise. Der skal politisk følges op på om kommunerne kompenseres tilstrækkeligt for de stigende brændstofpriser på færgeområdet til at opretholde færgeserviceniveauet, samt sikres at småøerne ikke skal bøde mere end det øvrige samfund i en krisetid.

Vi har netop igangsat en rundspørge blandt øerne vedr. omfanget af besparelser. Når resultatet foreligger, eftersender vi det.

Med venlig hilsen

Kirsten Sydendal

Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer

Politiker-øhop i Smålandshavet 27. juni 2014

Kirsten Sydendal Leave a comment

Fredag 27. juni kl. 7.45 stævnede borgmester Holger Schou Rasmussen, viceborgmester Henrik Høegh og folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen ud fra lystbådehavnen i Sakskøbing for at besøge Askø, Femø og Fejø. Sammen med dem var Jørgen Møller fra Økontaktudvalget samt Erik Skude fra Lolland Færgefart, fotograf Erik Lindstrøm fra Lolland Kommune og Kirsten Sydendal fra Fejø.

Første stop: Askø
Første stop på øhoppet var Askø, hvor Anni Sørensen (medlem af Økontaktudvalget), Per Skov Madsen og Jørgen Gosmer (medlem af Økontaktudvalget) tog imod. De fortalte om det forholdsvis nye Havnehuset, som er et stort plus for øen, og gjorde rede for havnens tilstand og ønsker til forbedringer, bl.a. at få løftet terrænet som oversvømmes ved højvande. Herefter gik turen videre til Askø Købmandshandel, hvor Inger-Lise Pedersen og Lone Skov Madsen bød velkommen. De fortalte historien om den imponerende købmandshandel, som drives på frivillig basis. Der er dannet en andelsforening, som lejer sig ind i den såkaldte Butiksforening, der står som ejer af købmandshandlen. Øboerne passer forretningen på hverdage, og fritidshusejerne aflaster og passer den i weekenden.  Gæsterne blev vist rundt og øboerne fremhævede den vigtige økonomiske støtte, de har fået af landdistriktsministeriet, fx fryseskabe, køkken og toilet. Det er også blevet til et solcelleanlæg, som sparer andelsforeningen for 1/3 af det oprindelige strømforbrug.

Der er udstedt 160 andelsbeviser a 1000 kr., hvilket har skabt det økonomiske fundament for købmandshandlen. I dag giver forretningen et beskedent overskud.

Næste stop var Nordstranden, som ligger ud til Askøs sommerhusområde. Der er ca. 260 sommerhusparceller i alt på Askø. Per Skov Madsen, formand for Askø Strandvig Grundejerforening, fortalte om det store engagement, som findes blandt øboerne og fritidshusejerne. De har for nylig søgt om penge til et lege- og aktivitetsområde på Nordstranden, men da det er så tæt på kysten er det nødvendigt med dispensation. Det er generelt et problem at få lov at opsætte shelters og lignende faciliteter, og politikerne var enige i, at en løsere planlov ville give rum for mere udvikling. Per fortalte, at der er fremgang i salget af sommerhuse, og at folk engagerer sig mere og mere i øens udvikling.

Der er aktive landbrugserhverv på Askø og Lilleø; der produceres ca. 250 tons frugt, der dyrkes korn og roer, og der er kalveopdræt. Samtidig benytter Vikima Seed Askøs beliggenhed til dyrkning af spinat og raps til frøforædling.

Gæsterne blev herefter vist rundt – i bil – på Lilleø, hvor Claus Meyer, Hans Lund og Peder Lund har deres frugtplanager. Anni fortalte om Claus Meyers Apple Flower Festival og historien om de fine hvidvine og mousserende vine, der serveres på NOMA. Druerne er plukket på Lilleø, og forædlingen af de fine vine sker i Tyskland.

Anni orienterede også om de udfordringer, hun selv oplever med færgen. Hun er organist på Lolland og har ofte ventetid, når hun skal hjem om søndagen, fordi færgen ikke går oftere, og hun synger ikke længere i kor, for det er i længden for dyrt at skulle bestille aftenfærgen til 600 kr. pr. gang. Søndage eftermiddage og aften er der ofte stort pres på færgen, når alle fritidshusejerne gerne vil hjem.

På Askø gl. skole var der dækket op til et debatmøde med øens beboere. Hele den lille skolestue var fuld, og der blev serveret kaffe og brød med solbærmarmelade. Anni styrede med fast og sikker hånd debatten. Først fik politikerne ordet, og de fortalte bl.a. kort om øpolitik, om færgerapporten og de møder, som er planlagt i august. Bagefter fik beboerne lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne.

Holger Schou og Henrik Høegh viste forståelse for, at de tre øer er forskellige, og de tilbød, at de gerne ville tage individuelle møder med hver ø et par gange om året for at lytte til øboerne. Henrik Høegh tilføjede, at det er øboerne, som bedst kan finde de rigtige løsninger på færgeproblematikken. Ruter, administration, afgange, billetpriser – alt er til debat, intet er helligt, understregede han. Begge fik skrevet mange noter, og Henrik Høegh lovede bl.a. at tage et konkret spørgsmål om pleje af de ældre øboere med til udvalgsformanden på området.

Lennart Damsbo-Andersen opfordrede til, at øboerne kom op af ”skyttegravene” og så på hele øområdet oppefra med helikopterblikket. – Giver man slip på noget, får man måske noget andet igen, som er meget bedre, pointerede han.

I Økontaktudvalget vil man gerne have input til ansøgning om kystturisme, hvor 10 danske kommuner skal udpeges. Lolland Kommune vil gerne være en af dem. Fx ville det være oplagt at få løsnet op for 300 m-reglen.

Ved beboermødet understregede askøboerne i øvrigt også, at beboerantallet p.t. ikke falder, men er stigende.

Fra Askø til Femø
Så blev det tid til farvel, og Holger Schou fik både æblemost og solbærmarmelade med hjem. Ødelegationen sejlede videre til Femø, hvor velkomstkomitéen bestående af Annelise Svensson, Jørgen Larsen og Ulrik Andreasen tog imod i Femø Havn, som er Lolland Kommunes mest besøgte lystbådehavn. Der mangler bådpladser i havnen, og Henrik Høegh understregede, at han gerne vil se nærmere på forslag til flere bådpladser. Mange sejlere vælger Femø for at sejle og dykke. Der er både skibsvrag og et fly under havoverfladen, som tiltrækker dykkere. Det er et stort turismeaktiv.

Jørgen Larsen fortalte, at en ny containerplads også var på femøboernes ønskeliste. – Bare I selv kan blive enige om hvor den skal flyttes hen, så lytter vi gerne til jeres ønsker, svarede en smilende Henrik Høegh.

Femøboerne viste videre rundt på havnen og berettede om den store hjælpsomhed og arbejdsindsats, som både fastboende og fritidshusejere yder for øen. 120 indbyggere med et meget stort foreningsliv, bl.a. arkiv- og litteraturaftener, filmklub og fortælleaftener, pensionistgymnastik og –møder samt en aktiv idrætsforening. Femø fremstår som et sammentømret samfund.

– Det er ikke som i Gedser, spøgte Lennart, hvor de opretter en forening FOR en bestemt sag, og dagen efter opretter nogle andre en forening MOD den samme sag.

Annelise viste vej til Havnehøkeren, en supertjekket købmandsforretning, der drives af Bo og Sussie Brøchner-Nielsen. Køledisken med de frosne kødvarer fra Slagter Engdahl fra Holeby på Lolland var imponerende. Sussie fortalte, at de faste turister nu aldrig mere tager kød med til Femø. De køber det hos Havnehøkeren, og de tager ligefrem kød, pålæg, medisterpølse og rugbrød med hjem, når de forlader Femø. Så god er kvaliteten.

Bo og Sussie Brøchner-Nielsen er ikke en del af en supermarked- eller købmandskæde. Det giver dem frihed til at købe de varer, som de ved sælger, og til at sætte priserne, som de vil. Når der er kvindelejr, må de købe ekstra ind af vin og grøntsager. De sælger efter den vejledende udsalgspris, og det sker, at deres kunder fortæller, at de har fundet varerne fra Femø til en højere pris på fastlandet. Købmandsparret sætter alt det til om vinteren, som de tjener om sommeren. Men det er en livsstil, fortalte Sussie.

Når man har bestilt mad på Femø Kro, kan man blive gratis hentet ved færgen. Sådan er det. Og det tilbud benyttede ødelegationen sig også af. Annelise fortalte på vejen derhen om det fine samarbejde, der er med Park og Vej i Lolland Kommune. Om vejfolkene, der med respekt for øens mange plantearter fx lader være med at slå græs i vejkanten, der hvor den fredede Havrerod og andre sjældenheder, blomstrer. På Femø er der både folk, der tæller planter, og folk, der tæller fugle. Der er styr på sagerne. Hvilke arter forsvinder, og hvilke kommer til?

Ved Anlægget, midt i Nørreby, som er kommunens smukkeste anlæg, siger vejfolkene, fortalte Annelise om Hanne Varmings bronzeskulptur ”Amalie med hjemmehjælper”. Billedhugger Hanne Varming boede i en årrække på Femø, og sammen med Lolland Kommune og Carlsbergfondet lykkedes det i 2010 at købe den lille statue.

Annelise nævnte huset, som Finn Laudrup tidligere har ejet. Brian Laudrup og hans kone havde sidste år besøgt Femø, og det var kommet på tale, at Brian evt. kunne købe faderens hus tilbage i familiens eje. Desværre blev det aldrig til noget pga. nogle misforståelser. Holger Schou, der selv er meget optaget af fodbold, syntes at det kunne være et stort aktiv, hvis Laudrup-familien købte deres hus tilbage. Der kunne jo arrangeres fodboldskole og meget andet på Femø, som kunne være et aktiv for børn både i og uden for Lolland Kommune. Holger Schou tilkendegav, at hvis Femø ville sende et brev til familien Laudrup, ville han gerne være medunderskriver.

Inden frokosten fik bænken i Anlægget et par ord med på vejen. Annelise og hendes mand Niels mødte tilfældigt Adi Holzer i Rom. Niels viste ham kirkerne i Rom, som han ved en masse om, og til gengæld har Adi Holzer nu udsmykket ”Dragebænken”, som – passende for Femø – har Fem-øjne og gule rapsmarker.

På Femø Kro havde indehaver Pia Christensen frokosten parat: Hvidvinskogte muslinger, benfri sild, tigerrejer, fiskefrikadelle og lakseroulade. Kvaliteten var i top. Fra terrassen kunne ødelegationen holde øje med den internationale flyveplads ved siden af kroen, hvor to fly landede alene under frokosten. – Flyvepladsen giver et stort opland, fortalte Pia smilende. I påsken havde de haft besøg af hele 22 privatfly.

Femø Kro er knudepunkt for øboerne og mange af øens turister. Det er her at der to gange om året er stort sildebord for både de fastboende og fritidshusejerne. Ved denne begivenhed mødes alle for at markere, når turistsæsonen starter, og når sæsonen slutter. Kroen har over 4000 overnatninger på en sæson.

Efter frokosten var der tid til at køre til Festivalpladsen, hvor Jens Erik Kistrup fortalte om Femø Jazzen og de mange planer og kræfter, der arbejder for at Femøs landskendte musikbegivenhed fortsat kan afholdes med succes og mange besøgende. Han fortalte om den nye scene og viste ”campen”, arbejdslejren hvor de frivillige lægger et utal af timer i månederne op til festivalen. De slider og slæber og gør det både for øens og for turismens skyld. Der er ca. 1000 betalende gæster og 200 frivillige hjælpere hvert år. Sidst i 80’erne var festivalen på sit højeste med 2500-3000 gæster, og antallet af deltagere har været dalende, men kurven er knækket. De to sidste år har billetsalget været stigende, så man ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Jens Erik Kistrup fortalte også om de planer, der er om en campingplads på området, i et samarbejde med Femø Beboerforening.

Fra Femø til Fejø
Så var det tid til at sige farvel på Femø. På havnen fik politikerne ikke en borgmesterstang, men en nødderoulade med ombord fra Annelise. Midt i sejladsen mellem Femø og Fejø tikkede der en mail ind på Lennart Damsbos mobil, som fortalte, at der netop var indgået et forlig mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, som betyder lavere takster på godstransport til og fra småøerne samt en lempelse af reglerne for små midlertidige opførelser ved de danske kyster. En del af vækstpakken, som alle øboer kun kan være glade for. Tingene går i den rigtige retning.

På Fejø lagde Holger Schous båd til i Fejøs lystbådehavn Dybvig. Gæsterne blev budt velkommen af Anne-Grethe Laursen, Søren Berthelsen og Michael Fogh, der er formand for Fejø Havnelav. Efter et glas æblemost fik politikerne fremvist bådebygger ”Ejnar Mortensens Museum”, og alle var benovede over at se den udstillede båd og det fine håndværk. Herefter blev Dybvigs slidte moler m.v. besigtiget, og turen gik så til Fejø Mølle i Villy Mortensens traktor med anhænger.

På Fejø Mølle fortalte Anne-Grethe historien om Fejø Mølle og dens restaurering, og Preben Jensen viste de inderste funktioner i møllekroppen og -hatten: krøjeværket, akslen og kværnen. Der var anerkendende blikke fra især den håndværkskyndige Lennart Damsbo.

Herefter fulgte debatten på plænen foran møllen, hvor mange fejøboere var mødt op. Holger Schou fik en mappe med informationer (fra Fejø Arkiv) om hans farfar Holger Rasmussen, som var færgemand mellem Dybvig og Femø i sin tid. Med sådanne familierelationer ligger der en tung arv og et stort ansvar på Holger Schous skuldre, når han skal være med til at sikre stabil færgefart mellem Lolland og øerne i fremtiden. Holger Schou havde aldrig haft lejlighed til at dykke ned i fakta om de fejøske aner, så han glædede sig til at læse materialet.

Ved debatten med fejøboerne gentog politikerne mange af de ting, som var blevet sagt på Askø: borgermøderne i august om færgetrafikken, viljen til dialog og borgerinddragelse og anerkendelse af øernes særlige kvaliteter. Susanne Lautrop holdt et indlæg om Fejøs folkeskole, som er helt centralt element i øpolitikken, hvis Fejø også i fremtiden skal kunne tiltrække yngre øboere og pendlere.

Lennart Damsbo anerkendte øboernes ildhu og sagde, at hvis alle danskere udviste det engagement, som findes på småøerne, ville vi have et helt, helt anderledes Danmark. Under debatten blev der serveret møllelagkage og kaffe, alt imens møllevingerne drejede rundt i baggrunden.

Til slut takkede Holger Schou Rasmussen Jørgen Møller og Økontaktudvalget for dagens flotte program og den store gæstfrihed og foretagsomhed, som de havde mødt overalt på øerne: Lollands perler. Villy Mortensens fine veterantraktor kørte gæsterne tilbage til Dybvig, hvorfra de sejlede tilbage til Sakskøbing, og dermed sluttede rundturen mellem øerne.