Tale holdt ved QLF’s nytårskur og 10 års jubilæum 7. februar 2019 på Hotel Sakskøbing
Kære alle sammen
Tak til QLF’s bestyrelse for at jeg måtte deltage her i aften som taler.
For 10 år siden var vi i disse måneder i gang med at skabe det der skulle blive til QLF, og det er derfor man godt kan sige at QLF har 10 års jubilæum lige nu.
Fra start og til nu
I september 2008 skrev jeg til Lene Vind, Helle Bertram og Ulla Schaltz og spurgte om ikke vi skulle mødes og snakke om nogle ideer jeg havde. Det gjorde vi d. 25. september på Ebsens Hotel i Maribo. Det møde satte samarbejdet i gang. Vi blev enige om at søge penge til et projekt der skulle fortælle de gode historier fra LF med udgangspunkt i en række kvindeportrætter. Men der gik lang tid før projektet kørte. Vi sendte en ansøgning til Velfærdsministeriet d. 3. november 2008. Vi skrev et projekt på 520.000 kr., vi søgte halvdelen, og vi fik halvdelen af halvdelen. Dvs. 130.000 kr.
Vi søgte de to LAG’er om yderligere støtte, og vi oprettede vores forening Det gode liv – på Lolland-Falster d. 15. maj 2009, så det kan man måske sige er startdatoen. Der skulle gå næsten to år inden projektet rigtig blev lanceret, men vi troede på det og arbejdede støt på sagen.
Vi startede med QLF-fredagsbarer i 2011. Det var Rikke Fabienke der fik den ide, og den slog bare an. Facebooksiden QLF startede maj 2011, og hjemmesiden www.qlf.dk med portrætterne blev færdig i december 2011, hvorefter vi begyndte at lave markedsføringsaktiviteter og pressearbejde sideløbende med QLF-barerne. I bestyrelsen var vi på dette tidspunkt Birgitte Nymann, Dea Cordt Kragh, Lene Vind og mig selv.
Vi holdt en QLF-bar 19. april 2012 på ambassaden i København, og samtidig arbejdede vi med næste projekt, nemlig en ny række kvindeportrætter, denne gang udgivet i et hæfte. Vi lancerede det d. 18. juni på Oreby Mølle 2013. Inden da, i februar 2013, holdt vi et møde med Indenrigsministeriet der gerne ville høre om hvad deres penge havde ført til, og det betød at vi året efter kom med på Folkemødet og blev en del af Indenrigsministeriets stand. I 2014 var Anne-Lise Becker Becker også blevet en del af bestyrelsen.
Vi søgte penge i december 2014 til et nyt internationalt projekt og fik penge i marts 2015 til LF International. Det er især Tanya von Rosen som står for det i dag, og I kan høre meget mere om det hos hende.
Men i april 2015 startede vi Lolland-Falster Lovestorm, og det er jo nok QLF’s største bedrift. Der er mange der fokuserer på Facebook og TV2-programmet som det der startede Lovestormen, men jeg vil også gerne give en kæmpe del af æren til QLF-netværket som i den grad var med til at kickstarte den eksplosion vi fik lavet. Når 1500 kvinder samlet i en Facebookgruppe skubber på, så sker der noget. Det fortæller jeg hver gang jeg er ude og tale om Lovestormens tilblivelse.
I løbet af efteråret 2015 blev Tanya medlem af bestyrelsen, og Birgitte Nymann trådte ud.
Året efter, i efteråret 2016, forlod jeg selv bestyrelsen i QLF for at starte den nye forening op omkring Lolland-Falster Lovestorm. For mig var – og er – Lovestormen alt det jeg kunne ønske i forhold til de visioner vi havde med vores første projekt. Nu ramte budskabet om at vi selv er de bedste ambassadører ikke kun kvinder, men alle, både mænd og kvinder. Og det valgte jeg at lægge mine kræfter i.
QLF i dag
Men hvad så med QLF? QLF er her stadig, for der er nemlig stadig brug for QLF. Dea, Tanya og Anne-Lise ville gerne køre videre med QLF, for det betyder noget at have et fællesskab hvor vi kun er kvinder. Jeg har ofte fået spørgsmålet om hvorfor det skal være sådan, og hvorfor mænd ikke må være med, men der opstår bare et rum af fortrolighed og nærvær, synes jeg, når kvinder taler sammen alene. Og det sjove er at det også sker mellem kvinder her i QLF som ikke kender hinanden.
Jeg elsker at møde nye mennesker og høre deres livshistorier, og de historier man kan lægge øre til her i QLF er ofte nogle med lidt kant. Historier om kvinder der har taget modige livsvalg, og som har oplevet op- og nedture i livet, som de godt tør fortælle om. Det synes jeg er stærkt.
En anden ting jeg vil fremhæve, er at man her i QLF møder kvinder som ser nogle værdier i Lolland-Falster, som jeg deler, men som hele resten af Danmark endnu ikke har fået øjnene op for. Vi er – endnu – en slags minoritet – og det er vigtigt i sådan en situation at have ligesindede at tale med. Og så mødes vi her på tværs af indkomst og alder. Det man måler hinanden på andre steder, det er vi ligeglade med her.
Hvad der gør QLF specielt
Hvis jeg skal beskrive QLF og hvad der gør QLF unikt i forhold til andre netværk og initiativer, vil jeg først nævne åbenheden.
QLF er et åbent netværk. Alle kvinder kan deltage. Det kræver ikke at man bliver udpeget, godkendt eller optaget, eller at man betaler et kontingent. Det er gratis at være med. Vi mødes på tværs af alder, job, bopæl og indkomst. Netværksgruppen på Facebook er synlig for alle, også mænd. Så alle kan kigge med – også ikke-medlemmer. Det er ikke en hemmelig klub. Og jeg ved at bestyrelsen gør sig umage med at lave arrangementer hvor deltagerbetalingen er så lav som muligt, så alle kan være med.
Det næste kendetegn ved QLF som jeg vil fremhæve er de bløde værdier: Alt hvad der har at gøre med menneskelige ressourcer, relationer, nærhed, tillid, fællesskab, engagement, livet, venner og familie, kunst og kultur, og det at tale hinanden op. Alt det der ikke kan tælles, men som er det der tæller. Det synes jeg ofte er omdrejningspunktet her i QLF. Som John Brædder sagde i sin tale, er det ting som er svære for byrådspolitikere, borgmestre og forvaltninger at få greb om, men det er noget vi kan og som QLF virkelig understøtter. Denne her kvindelige omsorg, forståelsen for de bløde værdier og en ubetinget kærlighed til stedet. Holger Schou Rasmussen sagde engang om QLF og Lovestormen, at vi var som en slags ”mor”. En mor der griber ind når drillerierne og hånen fra de andre bliver for hård. Alle kommuner har brug for en mor, en kærlig beskytter, der elsker en på trods af mangler og et dårlig ry, og det var præcis det QLF var, da vi sammen skabte Lolland-Falster Lovestorm.
Det sidste og tredje kendetegn ved QLF er vores engagement og lysten til at gøre en forskel. Mange af os er såkaldte ”ildsjæle” der, hvor vi kommer fra. Vi synes måske ikke alle at politik lige er vores gebet, men vi vil gerne ændre det samfund vi lever i. Mange af os her i QLF har engageret os i en sag vi brænder for, og har man lyst at komme lidt ud og møde ligesindede, så er der gode chancer for at møde andre ildsjæle, der er lige så ”tossede” som en selv, her i netværket. Her er man ikke fremmed. De andre kigger ikke undrende, men BEundrende på en, når man fortæller om sine projekter. Det synes jeg er dejligt. Og det er dejligt at vi kan bakke hinanden op og inspirere og måske indlede et samarbejde når vi støder ind i hinanden enten online eller til QLF fredagsbarerne.
Tak til frontløberne
Jeg synes vi skal give en tak til de kvinder som troede på ideen fra start og igennem tiderne har stået i spidsen for QLF. Det er Ulla Schaltz, Lene Vind, Helle Bertram, Birgitte Nymann og Hanne Marquez Garcia. Tak til Rikke Fabienke og Benedikte Ask Skotte, som har hjulpet med QLF fredagsbar-maillisterne. Og så skal der selvfølgelig også lyde en kæmpestor tak for at drive dette fantastiske netværk til de tre nuværende bestyrelsesmedlemmer, nemlig Anne-Lise Becker, Dea Cordt Kragh og Tanya von Rosen.
Det der tæller i livet
For nylig læste jeg om en bog af Stine Buje, som har lavet en liste over syv vigtige fokuspunkter i livet. De lyder:
1. At prioritere de nære relationer
2. At have en rolig tilværelse
3. At bruge tid i naturen
4. At fokusere på de positive tanker
5. At behandle andre godt
6. At drage omsorg for sig selv
7. At være autentisk
Da jeg læste dem, tænkte jeg: Jamen, det er jo Lolland-Falster. Det er en anden måde at forklare hvad Lolland-Falster er, når man ser bort fra geografi, nøgletal, økonomi og bundlinjer. Det er jo fordi disse værdier er i højsædet at det er et godt sted at bo, og at jeg føler mig så godt tilpas sammen med de mennesker jeg igennem årene har mødt på Lolland-Falster. Det gjorde mig faktisk lidt rørt.
For ved I hvad det er en liste over? Det er en liste over hvad mennesker der har oplevet en livskrise eller som ligger for døden, ønsker at prioritere hvis de kunne. Bogen hedder “Bogen om livet – hvad uhelbredeligt syge kan lære dig om at leve”. Her har 15 danskere med en sygdom, der gør, at de kun har kort tid tilbage at leve i, valgt at dele, hvad der virkelig betyder noget for dem på kanten af livet.
Og her står vi. Midt i en landsdel hvor en stor del af hverdagen for rigtig mange gennemsyres af disse værdier. Tænk at man kan bo her, både dem der har en livskrise i bagagen, og dem der har været forskånet. Uden at man ejer millioner, og hvor de fleste af os er raske og har masser af gode leveår foran os. Det synes jeg er ret vildt. De ydre symboler ikke er det, der tæller, når man står på kanten af livet. Og alt det som virkelig tæller, det har vi i rigt mål af her på Lolland-Falster. Vi er privilegerede i og med at vi bor her, og jeg er meget taknemmelig. At denne værdimæssige rigdom bliver kendt i hele Danmark, er nok det jeg ønsker allermest for Lolland-Falsters fremtid.
I skal vide at jeg har dage hvor jeg møder modgang og giver Lolland-Falster hele skylden, men jeg har også med tiden fået en følelse af at hvis jeg bevæger mig væk fra Lolland-Falster, så bevæger jeg mig væk fra alt det der er vigtigt i livet. Det fortæller de syv punkter jeg lige læste op. Så jeg tager i hvert fald 10 år mere, jeg håber at QLF tager 10 år mere, og jeg håber at vi bliver ved med at ses og følge med i hinandens liv de næste 10 år.
Lad os udbringe en skål for QLF: QLF længe leve!
“Den virkelige rejse handler ikke om at se nye landskaber – men om at få nye øje”.
Marcel Proust
#10yearchallenge #qlf #qlfdk #lollandfalsterlovestorm
