Kærlighedsstormen fra Lolland-Falster
Lolland-Falster Lovestorm startede 19. april 2015 som en reaktion mod titlen på TV2’s program “På røven i Nakskov” og måden, hvorpå programmet blev præsenteret.
Tine Vinther Clausen kontaktede mig og spurgte, om ikke vi skulle fortælle de positive historier fra Lolland-Falster via fx Facebook. Jeg svarede, at det gjorde vi jo i forvejen via Quality-Lolland-Falster-initiativet.
Tine gav mig stikordene “Kærlighed til Lolland-Falster”, og da jeg havde sovet på det, tænkte jeg, at det måske alligevel var værd at lave et nyt modtræk til TV2’s program og gøre det i en god og venlig tone. Vi kunne lave en storm af kærlighed til Lolland-Falster og selv tage ejerskab over vores fortælling. Jeg fandt på ordet “Lovestorm”, beskrev ideen og rammerne på en A4-side og oprettede gruppen “Lolland-Falster Lovestorm”. Inden havde jeg aftalt med QLF, at vi lod initiativet starte med QLF som afsender. Dermed kunne ideen få et bedre afsæt.
Vi var nu en gruppe, der følte, at nok var nok. Vi ville vise resten af Danmark, at Lolland-Falster også har styrker og potentialer, og vi ville gøre det på en ny måde, nemlig med kærlighed via de sociale medier.
Det var der mange andre, der også ville. 22.000 personer blev medlemmer af vores Facebookgruppe (link til gruppen) i løbet af få dage, og initiativet fortsætter nu med stor bevågenhed og enorm opbakning fra mange sider – lige fra borgere til borgmestre.
“Forleden aften da jeg var til møde i Kbh. og skulle fortælle hele forsamlingen hvor jeg kommer fra, følte jeg stolthed og styrke da jeg højt og tydeligt sagde Lolland-Falster 🙂. Det har jeg nu altid været stolt over, men lovestormen har tilført Lolland-Falster respekt på en positiv måde.”
Hannah Karina Mikkelsen, 24. maj 2015“Spørgsmålet er, om vi får et rigere liv ved at afstå fra at række ud efter de drømme, andre ikke tror vil gå i opfyldelse for os.”
Claus Meyer, 12. juni 2015
På Lolland-Falster Lovestorms website, hvad der foregår i øjeblikket, og du kan se, hvordan du kan være med til at løfte den storm af kærlighed til vores egn, som fortsat blæser ud fra Lolland-Falster på fuld styrke.