Lolland-Falster Lovestorm

Ilden – fællesskabet – kærligheden

Kirsten Sydendal Leave a comment

Båltale ved Maribo Sø 23. juni 2022

God aften alle sammen

Nu er vi igen samlet omkring bålet her ved Maribo Sø. Arrangementet har været aflyst i både 2020 og i 2021, så det er virkelig dejligt at Covid-19 ikke længere skal lægge begrænsninger for vores færden, og at vi igen kan samles frit og nyde fællesskabet.

Havde nogen af os drømt om at der siden det sidste sankthansbål her på stedet ville gå tre år? Nej, vel?

Og ingen havde heller forestillet sig at vi her i 2022 skulle være vidne til krig i Europa. Før den ene krise var ovre, blev den afløst af en anden.

Derfor tror jeg også vi lever med en særlig intensitet i disse år. Vi har alle mærket hvor skrøbelig vores egen og vores østeuropæiske naboers frihed er.

Jeg nyder i hvert fald livet lige nu og glædes over hvor heldig jeg er. At jeg er født i Danmark, at jeg bor på Fejø, og at jeg de seneste år har fået lov at lære Lolland-Falster så godt at kende.

For hvor er det dog en skøn egn vi bor i. I aften er det på sin plads at minde hinanden om hvad Kaj Munk sagde om Maribo: “Det er muligt, at der er lige så kønne steder i verden, men ingen kønnere end naturen ved Maribo.”

De fleste af jer ved jo at sankthansaften ligesom juleaften er en oprindelig hedensk skik som hyldede solen, solhvervet og markerede årets gang.

Men da kristendommen vandt indpas, fandt kirken på at lægge sine egne helligdage på de samme dage som de hedenske højtider.  

Og derfor blev det hurtigt en kristen skik at fejre Johannes Døberen sankthansaften.

Det har været almindeligt i mange år at man brændte heksedukker på sankthansbålet. Der skulle også være en heks på bålet her i Maribo.

Men mange steder er man de senere år holdt op med at brænde heksedukker af, for hvad skal det symbolisere? At brænde hekse af er jo en skik fra senmiddelalderen og renæssancen. Det er noget som et hvert moderne samfund selvfølgelig bør tage afstand fra.

Danskernes tradition for at brænde rigtige hekse går tilbage til 1540, hvor den første officielle heksebrænding fandt sted. Heksene var ikke helt almindelige mennesker. Det var personer, som man troede havde overnaturlige eller onde kræfter, og som derfor kunne være skyld i alverdens ulykker: F.eks. at køerne ikke gav mælk eller endnu værre: at øllet blev dårligt.

Her på Lolland-Falster var vi desværre de sidste der holdt op med hekseafbrændingerne. Det skete i 1693 hvor den sidste danske heks brændt. Hun hed Anne Palles, hun var 74 år og boede på Falster. Hun blev anklaget for at have forhekset herredsfogedens kvæg, så det faldt om og døde. Anne og hendes mand havde boet på den gård, som herredsfogeden fik, men som de var blevet bedt om at forlade, for at han kunne bo der. En af anklagerne gik på at Anne havde ”pisset ulykke ind i gården” ved at tisse på gårdspladsen før hun forlod stedet. Anne Palles blev fængslet i 1692 og kendt skyldig i retssagen, som den skadelidte Morten Faxe selv var retsformand for.

Sagen gik dog helt til Højesteret hvor hun ændrede forklaring og erklærede sig uskyldig. Man havde truet hende med at få tungen skåret ud og blive brændt hvis hun ikke tilstod. Derfor havde hun først turdet sige noget nu hvor hun stod i København. Højesteret stadfæstede dommen med stemmerne 6 mod 11. Mindretallet af dommerne mente bl.a. at trolddom var overtro, at hendes skyld ikke var bevist, at hun havde været udsat for tvang, eller sagen var behandlet forkert, da hun havde manglet en forsvarer.

Hun blev fundet skyldig, men blev dog halshugget før hun blev brændt. Det var ellers kun noget man gav lov til hvis heksen eller og trolden tilhørte en finere slægt.

Kvinder og mænd som Anne Palles måtte ofre livet, fordi fællesskabet havde brug for at give deres egen frygt en grund. En forklaring på, at deres børn døde, at køerne blev syge eller at høsten mislykkedes.

Når man følte at ens livsgrundlag var truet eller når man mistede sine kære, så begyndte man at se sig om i lokalsamfundet – for at finde ud af, om der ikke var nogen, som opførte sig mærkeligt. Og sådan nogen var lette at finde – også dengang.

«Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde«, hedder det i Drachmanns midsommervise. Som oftest faldt blikket på en kvinde, når der var brug for en syndebuk. Ofte en klog kvinde, som havde hjulpet folk, når de var syge eller havde brug for hjælp, men som af samme grund levede et udsat liv – når deres overtroiske hjælpemidler ikke virkede. Og hun måtte lade livet på bålet.

Det med at have en heksedukke på bålet er noget som først blev indført i 1920’erne og 30’erne. På P.S. Krøyers berømte maleri “Sankt Hansblus på Skagen strand” fra 1906 har ikke nogen heks på bålet. Der er i stedet tale om et glædesblus. 

Det vil jeg meget hellere have at vi samles om. At vi samles om glæden, det positive, og dermed holder det negative væk. Jeg synes vi i dag skal fokusere mere på ilden og lyset end på heksene når vi betragter bålet.

Ilden er i os alle sammen. For nogle er ilden nem at mærke. De brænder for noget som de går op i ”med liv og sjæl” som man siger. ”Ildsjælene” kalder vi dem.

Jeg mener ikke ildsjæle er et mærkat man kan hæfte på nogle få. Alle kan være en ildsjæl bare man føler en dyb interesse for noget og har det privilegium at man kan forfølge denne interesse.

Vi kan alle brænde, og vi kan brænde ud. Men hvis vi ikke brænder for noget, kan livet føles tomt. Ilden i os er vores bestemmelse og giver livet mening.

Ilden i os kan næres af had, men den kan også blive tændt af indignation, en stræben efter retfærdighed eller af ren og skær kærlighed og hengivelse.

Grundtvig har skrevet en fædrelandssalme hvor han bruger ilden som symbol på det vi i dag kalder sammenhængskraften i et land.

Han kaldte det ”kærlighed til fædrelandet”.

Et vers lyder sådan her.

”Derfor hvad end verden siger, og hvad verdensmagten vil,
Står og falder jordens riger dog med kærlighedens ild.
Hvor den blusser, bor livsgrøden,
Hvor den slukkes hersker døden.”

Det kan lyde meget højtideligt, men det er i min verden det som det handler om. Uden kærligheden hersker døden. Og det gælder særligt kærligheden til et sted.

Det at vi føler en kærlighed til Lolland-Falster, til den købstad, landsby eller ø hvor vi kommer fra, det er altafgørende.

Det er det der får vores egn til at hænge sammen, til at være attraktiv, og til – i sidste ende – at overleve.

Lolland-Falster har i en gruppe på Facebook et fælles bål der brænder for Danmarks Sydhavsøer. Den hedder Lolland-Falster Lovestorm og her deler vi de positive historier fra vores egn.

Lovestormen er et bål som kan ses på lang afstand og som giver lys og forsikring om at der også er liv og kvaliteter, her hvor vi bor.

Også selv om andre har den frækhed at så tvivl om det.

På vores øer er der liv, mennesker, varme, kærlighed, positive oplevelser og ikke mindst et fællesskab at varme sig ved, og som byder andre velkommen.

 
Alle der bærer brænde til dette bål i form af billeder og historier vil jeg gerne udtrykke en stor tak til. Intet menneske eller nogen bestyrelse kunne klare den opgave alene.

Vi passer Lolland-Falsters bål sammen, det brænder alle dage året rundt, og det giver styrke og stolthed.

Vi der bor her, og nye som søger til vores egn, kan samles omkring dette bål.

At holde ilden ved lige er meget vigtig opgave, og jeg håber vi sammen bliver ved med at bære ved til Lovestormens bål i mange år fremover.

Nu skal vi tænde bålet her ved Maribo Sø.

Lad os ønske for hinanden at der igen bliver fred overalt i Europa.

For som Drachmann skriver i Midsommervisen, kan freden vindes hvor hjerterne aldrig bliver tvivlende kolde.

Hjerterne i Maribo og på hele Lolland-Falster er ikke tvivlende kolde. De er bankende varme.

Måtte de blive ved med at være det i mange, mange år fremover.

Glædelig sankthans til jer alle sammen.

Status efter 5 år med Lovestormen

Kirsten Sydendal Leave a comment

Efter de første fem år har Mette Aagaard og Kirsten Sydendal fra bestyrelsen gjort status i dette interview:

Hvad har været højdepunkterne?

Kirsten Sydendal:
Et højdepunkt var selvfølgelig festen i Vega 2. oktober 2015. Det var en helt fantastisk oplevelse. Det var også en stor oplevelse for mig personligt at fortælle Dronningen om Lovestorm da hun besøgte Nakskov i 2016 og da jeg var i Washington i 2017. Det var stort da vi fik ordet Lovestorm i Den Danske Ordbog i 2019, og da Lise Ravnkilde udgav sin bog om vores initiativ i 2017.

Men ellers har det jo været skønt generelt at kunne se at gruppen er vokset og har udviklet sig frem til nu og stadig gør det. Vi er over 29.200 medlemmer nu og startede med ca. 22.000 i 2015. Vi har fået lavet regler for erhvervsopslag, og vi har fået lavet en forening for almindelige medlemmer og et partnerprogram for virksomheder. Og vi har også holdt en del events som har ført Lovestormen fra Facebook ud i det virkelige liv og givet et fysisk fællesskab. Jeg synes vi er nået langt med de vilkår vi har haft.

Mette Aagaard:
Højdepunktet er at se folks engagement og støtte for området – og positivitet. Det giver en følelse af sammenhold og stolthed. Som tilflytter har jeg været meget overrasket over netop det sammenhold. Også at få lov til at komme ud og fortælle om Lovestormen uden for og i Lolland-Falster har været store højdepunkter for mig. Optagelsen i Den Danske ordbog, Dronningens besøg og alle de ting Kirsten nævner er selvfølgelig også store højdepunkter.

Hvad har været svært?

Mette Aagaard:
Det sværeste er nok at have tid til det hele – vi har alle arbejde ved siden af og gør det frivilligt, så alle de gode ideer der kommer ind, dem kan vi ikke altid nå at følge.  Det er svært at skulle vælge også imellem sine egne ideer og andres.

Kirsten Sydendal:
Vi har brugt en del energi på at sikre at gruppen forblev en gruppe for de positive historier – og ikke udviklede sig til en reklamesøjle. Mange har forvekslet os med en online ugeavis, hvor man kunne sende alt ind: Debatindlæg, inspiration fra andre dele af landet, annoncering af lokale begivenheder, efterlysninger, bønner om hjælp og tilbud fra handlende. Vi er ikke en avis, og vi har lavet nogle skrappe regler som de fleste overholder. Vi åbner med mellemrum for spørgsmål fra medlemmer, hvor vi skønner at opslaget har en gavnlig og oplysende effekt på gruppen og Lolland-Falster som helhed. Vi efterlyser generelt flere historier fra erhvervslivet. Vi kræver at de er personlige og velfortalte, dvs. har en vis dybde i sig, men det har været svært for os at få det budskab ud. Vi vil også gerne have politisk engagerede borgere til at dele de gode historier om hvad der sker i lokalsamfundene. Selvfølgelig uden at der går politik i det, men det kan godt lade sig gøre.

Og så har det været svært ikke at kunne alt det vi gerne ville. At tiden ofte ikke rækker til alt det vi gerne vil i bestyrelsen. Vi har så mange ideer og henvendelser med til hvert bestyrelsesmøde, men det er kun det allervigtigste vi når og kan prioritere. Det kan være lidt svært at rumme, men det er efterhånden et vilkår vi har vænnet os til. Vi har samlet ideerne i et langt excel-ark hvor der nu står over 100 supergode ideer delt op i forskellige kategorier. Det giver ro i maven at have det skrevet ned.

Hvad var planerne med Lovestormen i starten, og har det ændret sig siden?

Mette Aagaard:
Vi har nok alle sat vores præg på Lovestormen siden starten både dem der var med til at starte det, og os som er kommet med sidenhen – om det er bestyrelsen, eller dem der deltager i den. I bestyrelsen er vi meget forskellige, hvilket er rigtig godt, og vi har alle vores områder vi brænder for. Derfor kan vi i fremtiden også udvikle endnu mere, og gruppen kan og har inspireret andre, f.eks. kommunerne, til at lave forskellige tiltag. Jeg personligt har kastet mig over et reklameprojekt, som jeg glæder mig meget til at se om det kan ændre noget og også vores mærkesager, som f.eks. hurtigere tog.

Kirsten Sydendal:
Før QLF satte Lovestormen i gang, havde vi ingen forestilling om hvad det ville føre til. Personligt troede jeg ikke det ville være noget man talte om når ”På røven i Nakskov” var slut. Men det blev det. Den anerkendte kommunikationsekspert Kresten Schultz Jørgensen rådede i sommeren 2015 kommunerne og QLF til hurtigt at finde ud af hvad vi ville stille i det ”vindue” vi havde fået skabt. Det var vigtigt at der stod noget i det vindue, som han sagde. Nogle klare budskaber fra Lolland-Falster. Og i forbindelse med det spørgsmål mente jeg de første år at det ikke var noget vi som græsrodsbevægelse alene skulle bestemme. Det skulle aftales med kommunerne. Om det var klima, fødevarer, kunst og kultur som skulle være det der tegnede vores område. Men vi har aldrig nået at få så nært et samarbejde med kommunerne at der er lavet en strategi om hvad der skal kommunikeres ud som Lolland-Falsters særlige styrker – og hvordan vi sammen gør det klogest og mest kraftfuldt – via befolkningen og Lolland-Falster Lovestorm.

Jeg tror i stedet vi har inspireret kommunerne til at lave andre tiltag der på deres måde kommunikerer positive historier hver for sig. Guldborgsund Kommune lavede i 2016-17 deres egen ”Guldkanon” og siden websitet og Facebooksiden ”Vores Guldborgsund”, og Lolland Kommune har lavet en bosætningskampagne der hedder ”Lolland Lever Livet”. Det var slet ikke sådan jeg troede det skulle blive, men alt hvad der har fokus på vores styrker og ressourcer er godt for Lolland-Falster. Vi har et godt forhold til kommunerne og har da også lavet en række ting sammen.

Hvad er der specielt ved Lovestormens måde at kommunikere på?

Mette Aagaard:
Det specielle og bemærkelsesværdige er, at alle kan deltage og give deres holdning og idé videre. Alle er med til Lovestormen og kan være en del af den hvis de ønsker det. Det er også det der er vores styrke og jeg tror ikke der er noget der kan sammenlignes med det tidligere, at en landsdel står så meget sammen på de sociale medier – heller ikke i udlandet. Det er også derfor udlandet er interesseret i vores måde at kommunikere på og samle folk.

Kirsten Sydendal:
Jeg har den kæphest at det i al kommunikation er vigtigt at få befolkningen med. Og de skal ikke kun være budbringere og nogle, der liker og deler ting, som andre har lavet. De skal også være med til at skabe det indhold der ligger i gruppen. Det engagerer, og det får budskaberne rundt, især på de sociale medier. Vores medlemmer bidrager med over 6000 opslag hvert år. De mest sete opslag bliver vist ca. 10.000 gange.

Et andet eksempel er vores kort med takeaway, som vi lavede i starten af april her i coronatiden. Det starter med at et medlem af gruppen spørger hvor man kan købe takeaway, og svarene strømmer ind. Henriette Lund Pedersen og jeg blev enige om at samle informationerne ind, og Kim Nielsen fra KonceptLab lavede designet på to geografiske kort som nu viser hvor man kan få takeaway. Vi måtte sende det ud i gruppen 2-3 gange, for der løb hele tiden rettelser og nye informationer ind. Folk elsker at finde fejl og mangler, og det var netop hvad vi efterlyste. Og til sidst blev kortene færdige. De er skabt af gruppens kæmpestore fælles viden om hvem der har åbent og lukket for takeaway på Lolland-Falster lige nu. Det er ikke op til ejerne at opsøge os og bruge tid på at indsende information. Det er kunderne og vores læsere der hjælper os med opgaven, og det giver ejerskab, fællesskab og engagement. Og lige præcis dét er vores ”kapital”, som vi kan leve videre på. Det at der bliver talt om Lovestormen, at vi lever i folkemunde og bliver brugt jævnligt. Processen i at lave informationen udgør en stor del af den kommunikation som bliver resultatet. Det synes vi er vigtigt, og det er derfor vi gerne vil inddrage vores medlemmer i budskaberne og ikke blot være en ”kanal”, som man sender et færdigt budskab ud igennem.

Men I skal vel også tjene penge? Hvordan ser I på det?

Mette Aagaard:
Ja, det skal man – vi har en del driftsomkostninger, selvom vi arbejder frivilligt uden løn, så skal der betales diverse ting alligevel. Men vi har et godt erhvervsnetværk der støtter os, og det kan selvfølgelig blive endnu større. Men uden dem og de andre donationer vi har fået, kunne det ikke løbe rundt, og det er vi taknemmelige for.

Kirsten Sydendal:
Ja, det er ikke gratis at drive Lolland-Falster Lovestorm. Vi bruger penge på it/web, merchandise og andre materialer, og vi er også begyndt at betale professionelle leverandører for professionelle ydelser, hvor vi ikke er eksperter selv, eller hvor fritiden simpelthen ikke rækker mere. Vi fik i 2019 sat vores erhvervspartnerprogram op, så vi har indtægter fra virksomheder som gerne vil støtte os. Det er en kæmpe hjælp at vi har penge som vi kan råde forholdsvis frit over. Vi fik samlet 111.111 kr. ind i 2019, og vi håber vi kan få det dobbelte ind i 2020. Vi har ca. 140 almindelige medlemmer i vores forening der hver betaler 200 kr., og det tal vil også stige tror jeg.

Hvilken effekt har LF Lovestorm haft?

Mette Aagaard:Det har helt klart fået Lolland-Falster til at blive mere trendy – ikke mindst fordi vi der bor her, har fået en reminder og et selvtillidsboost. Det smitter af på vores måde at kommunikere på og derved bliver omtalen mere positiv og spiralen går opad.

Kirsten Sydendal:
LF Lovestorm har været med til at løfte Lolland-Falster på mange måder – sammen med alle de andre tiltag der gøres. Selvbevidstheden har fået et kæmpe boost siden 2015. Fraflytningen er standset i visse byer, turismen går bedre, hussalget og huspriserne går også fremad. Rigtig mange taler om at Lovestormen var et vendepunkt, hvor vi der bor her, for alvor begyndte at få øjnene op for vores egne styrker og genfandt optimismen og en stolthed over at bo her eller komme herfra. Det har en enorm betydning at en befolkning rejser sig på denne måde og siger nok er nok. Det synes jeg virkelig er lykkedes, og jeg synes vi evner at holde dampen oppe. Befolkningen er med, Lovestormen er kendt uden for Lolland-Falster, og lige nu er det kun vores egen tid der sætter begrænsningerne.

Er der stadig momentum?

Mette Aagaard:
Ja selvfølgelig – vi er langt, men kan komme endnu længere på sigt. Jeg vil i al fald gøre alt hvad jeg kan for at skabe endnu mere positiv omtale og så skal vi igen mere ud i medierne. Vi har haft brug for en kort overblikspause, fået samlet tingene og fået sat mere effekt på tingene.

Kirsten Sydendal:
Det kommer an på hvem du spørger. Vi der sidder i ”stormens øje” og driver gruppen hver dag, kan se på tallene at der stadig er momentum. Det samlede antal opslag stiger hvert eneste år. I marts 2020 havde vi en rekordstort antal opslag (736). Det var større end maj 2015 (638), men overgik dog ikke startmåneden april 2015 (med ca. 3000 opslag). Vi har over 29.000 medlemmer – et tal som aldrig har været højere og fortsat stiger hver dag. Nogle går ud hver dag, men flere kommer til. Der er over 1.000.000 visninger af de 100 mest populære opslag hver måned. Det var for nogle år siden kun på 500.000. Så der er virkelig sket en udvikling, og gruppen kører i et flot og højt gear.

Andre som ikke er på Facebook, vil måske sige at de ikke læser om os så meget i avisen som tidligere. Og det er korrekt, at vi lige nu har mere fokus på sikker drift end på at skabe hurtige overskrifter i aviserne. Vi er typisk i aviserne når det handler om mærkesager som infrastrukturprojekter (den nye Storstrømsbro, hurtigtog til København osv.), eller når vi har en rigtig god nyhed, fx da vi startede vores erhvervspartnerprogram.

Vi får hver uge henvendelser om alt muligt: Holde oplæg og taler, deltage i projekter, hjælpe med synlighed og promovering og meget andet. Det er desværre ikke det hele vi kan hjælpe med eller deltage i. I starten var jeg nervøs for om denne strøm af henvendelser ville holde op. Men det er jeg ikke mere. Vi er kendt mange steder, og henvendelserne er bestemt ikke aftaget selvom bestyrelsen i den seneste tid har haft mere fokus på de interne opgaver end de eksterne.

Hvordan ser fremtiden ud for Lolland-Falster Lovestorm?

Mette Aagaard:
Jeg kunne godt tænke mig at vi kom til at arbejde endnu mere med fundraising og kampagner. Lige så snart Corona er overstået, er jeg klar til at præsentere en kampagne i samarbejde med et lokalt firma, som også kommer til at inddrage andre. Vi skal have gang i vores event med hurtigere togtider, vi skal følge op på vores invitation fra Tuborgfondet, samspisning, fester og meget andet. Drømmescenariet er at få lov til at arbejde fuldtid med dette og så et sekretariat. Vi går en god fremtid i møde, det er jeg sikker på. 

Kirsten Sydendal:
Lolland-Falster Lovestorm har så meget potentiale og en størrelse i dag at det vil være rigtigt at etablere et sekretariat: Et fysisk kontor med åbningstider og lønnet arbejdskraft. Nogle tror at Lovestormen har ansatte allerede, men det har vi altså ikke.
Vi vil gerne bruge mere tid på fundraising og sætte større projekter og kampagner i søen, men det kræver igen lønnet arbejdskraft. Jeg tror på vi får det en dag, for der er virkelig mange opgaver, som tager tid, men er helt usynlige. Vi kunne nå mange flere resultater og samarbejde med mange flere, hvis 1-2 medarbejdere kunne arbejde mellem 8 og 16, hvor andre professionelle aktører går på arbejde. Jeg tror på at vi nok skal nå derhen en dag.
Vi har en stående invitation fra Tuborgfondet, der synes at vores fællesskab er rigtig spændende og værd at undersøge nærmere og understøtte. Og andre landsdækkende fonde tror jeg også er interesserede. Så jeg er meget optimistisk mht. fremtiden. Ting tager bare tid. Og frivilligt arbejde kræver en helt særlig blanding af mild tålmodighed og stålsat vedholdenhed. Men den har vi. Så jeg ser lyst på fremtiden.