Lolland Kommune har inviteret til en debat om øget borgerinddragelse og aktivt medborgerskab, og kommunen spørger, hvad borgerne vil have.

For mit vedkommende ønsker jeg ikke bare en politik eller nye enkeltstående tiltag. Jeg ønsker, at politikere og forvaltning får et helt nyt mindset, hvor borgerne og vores lokalsamfund indtænkes som værdifulde ressourcer i langt højere grad end nu. Andre kommuner er langt fremme i bestræbelserne på, hvordan civilsamfundet ikke bare skal inddrages, men simpelthen spiller en afgørende rolle for, hvordan vi i fremtiden organiserer samfundet og løser problemer på nye måder. Det ønsker jeg også for Lolland.

På vejen til en ny Vi-arena i Lolland Kommune synes jeg, at vi skal fokusere på følgende:

Skab rammer for god debat
Skab en kommune, hvor debatten trives. Hvor politikere og borgere debatterer åbent i/på både de gamle og de moderne medier. En kommune, hvor det er muligt og givende at mødes ansigt til ansigt, og hvor kommune og politikere tålmodigt inviterer til meningsudveksling gang på gang – også mellem valgene og gerne på nye måder. Kommunikation er både det, man siger, det, der formuleres upræcist, og de ord og handlinger, man holder tilbage. Politikere bør leve hver dag, som om der var valg til byrådet i morgen.

Morgendagens problemer løses ikke med gårsdagens løsninger
Lad ikke kun debatterne dreje sig om valget mellem to løsninger (typisk at effektivisere eller lade stå til). Løft overliggeren. Brug politikernes, forvaltningens og borgernes evne til at tænke kreativt. Formidl gavmildt ny viden, der kan inspirere til nye overraskende lokale løsninger. Og tænk ikke bare på, hvordan borgerne kan bidrage i kommunens opgaveløsning, men hvordan borgere og kommune – og gerne også virksomheder – i fællesskab kan løse både små lokale udfordringer og store generelle samfundsproblemer.

Mød og kend borgerne
Skab et tættere forhold mellem forvaltning og borgerne, så der opbygges gensidig tillid, og så begge parter får lyst til at indgå samarbejder. Sørg for, at de administrative medarbejdere, herunder især lederne, møder borgerne og kender borgernes hverdag, problemer, ressourcer og styrker. Skab aktiviteter eller anledninger til at mødes, som ikke alene handler om besparelser, bestyrelsesarbejde og høringer.

Spørg og lyt
Læg øret til græsset og lyt til borgernes stemmer. Find ud af, hvad der ligger bag deres umiddelbare frustration. Giv ikke færdige svar, men vær dem, der stiller de gode spørgsmål. Tro på, at borgerne ikke bare har krav og brok, de vil af med, men også ressourcer og ideer, der kan bruges til noget. Kan det problem, som borgeren vil løse på én måde, måske løses ved at fjerne en anden barriere eller inddrage en tredje part? Træn borgernes idemuskler, inviter dem og giv dem ejerskab og lyst til at være med til at udvikle vores kommune.

Skulderklap og brobygning
Vær opmuntrende og bak borgernes initiativer op allerede, når ideerne fødes. Afvis ikke nye projekter med ”Show me the money”-holdningen, og husk, at politikere kan have bedre adgange og forbindelser til eksterne finansieringskilder og nye partnerskaber end almindelige borgere. Derfor skal politikere se sig selv som ekstremt afgørende brobyggere, der kan få forskellige aktører og grupper til at mødes og samarbejde, frem for bare at være en beslutningsdygtig top i en organisation. Anerkend og synliggør resultaterne af borgernes frivillige indsatser – også betydningsfulde indsatser, som kommune og politikere ikke har været involveret i.

Jeg siger ikke, at alt dette ikke findes i dag. Kommunen og politikerne skal bare komme meget længere ud over scenekanten, så også de borgere, der sidder midt i salen og på de bagerste rækker, mærker det.

Inspiration
www.ressourcedanmark
www.detsocialeenzym.dk
www.borgerlyst.dk