Et flertal af danskerne mener i en ny Momentum-undersøgelse, at medierne tegner et mere negativt billede af landdistrikterne, end de fortjener. Flere iagttagere peger på, at en bedre omtale i medierne kan betyde meget for at skabe mere liv i de mindre byer og landdistrikter.
Author: Kirsten Sydendal
Matthew Taylor: The Power to Create
The 21st century presents us with huge challenges. How can we empower people to be active participants in creating a world we want to live in? In this extract from his annual RSA Chief Executive’s Lecture, Matthew Taylor offers a vision for the future – a world where every individual has the freedom and opportunity to develop their unique capabilities to the full.
Politiker-øhop i Smålandshavet 27. juni 2014
Fredag 27. juni kl. 7.45 stævnede borgmester Holger Schou Rasmussen, viceborgmester Henrik Høegh og folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen ud fra lystbådehavnen i Sakskøbing for at besøge Askø, Femø og Fejø. Sammen med dem var Jørgen Møller fra Økontaktudvalget samt Erik Skude fra Lolland Færgefart, fotograf Erik Lindstrøm fra Lolland Kommune og Kirsten Sydendal fra Fejø.
Første stop: Askø
Første stop på øhoppet var Askø, hvor Anni Sørensen (medlem af Økontaktudvalget), Per Skov Madsen og Jørgen Gosmer (medlem af Økontaktudvalget) tog imod. De fortalte om det forholdsvis nye Havnehuset, som er et stort plus for øen, og gjorde rede for havnens tilstand og ønsker til forbedringer, bl.a. at få løftet terrænet som oversvømmes ved højvande. Herefter gik turen videre til Askø Købmandshandel, hvor Inger-Lise Pedersen og Lone Skov Madsen bød velkommen. De fortalte historien om den imponerende købmandshandel, som drives på frivillig basis. Der er dannet en andelsforening, som lejer sig ind i den såkaldte Butiksforening, der står som ejer af købmandshandlen. Øboerne passer forretningen på hverdage, og fritidshusejerne aflaster og passer den i weekenden. Gæsterne blev vist rundt og øboerne fremhævede den vigtige økonomiske støtte, de har fået af landdistriktsministeriet, fx fryseskabe, køkken og toilet. Det er også blevet til et solcelleanlæg, som sparer andelsforeningen for 1/3 af det oprindelige strømforbrug.
Der er udstedt 160 andelsbeviser a 1000 kr., hvilket har skabt det økonomiske fundament for købmandshandlen. I dag giver forretningen et beskedent overskud.
Næste stop var Nordstranden, som ligger ud til Askøs sommerhusområde. Der er ca. 260 sommerhusparceller i alt på Askø. Per Skov Madsen, formand for Askø Strandvig Grundejerforening, fortalte om det store engagement, som findes blandt øboerne og fritidshusejerne. De har for nylig søgt om penge til et lege- og aktivitetsområde på Nordstranden, men da det er så tæt på kysten er det nødvendigt med dispensation. Det er generelt et problem at få lov at opsætte shelters og lignende faciliteter, og politikerne var enige i, at en løsere planlov ville give rum for mere udvikling. Per fortalte, at der er fremgang i salget af sommerhuse, og at folk engagerer sig mere og mere i øens udvikling.
Der er aktive landbrugserhverv på Askø og Lilleø; der produceres ca. 250 tons frugt, der dyrkes korn og roer, og der er kalveopdræt. Samtidig benytter Vikima Seed Askøs beliggenhed til dyrkning af spinat og raps til frøforædling.
Gæsterne blev herefter vist rundt – i bil – på Lilleø, hvor Claus Meyer, Hans Lund og Peder Lund har deres frugtplanager. Anni fortalte om Claus Meyers Apple Flower Festival og historien om de fine hvidvine og mousserende vine, der serveres på NOMA. Druerne er plukket på Lilleø, og forædlingen af de fine vine sker i Tyskland.
Anni orienterede også om de udfordringer, hun selv oplever med færgen. Hun er organist på Lolland og har ofte ventetid, når hun skal hjem om søndagen, fordi færgen ikke går oftere, og hun synger ikke længere i kor, for det er i længden for dyrt at skulle bestille aftenfærgen til 600 kr. pr. gang. Søndage eftermiddage og aften er der ofte stort pres på færgen, når alle fritidshusejerne gerne vil hjem.
På Askø gl. skole var der dækket op til et debatmøde med øens beboere. Hele den lille skolestue var fuld, og der blev serveret kaffe og brød med solbærmarmelade. Anni styrede med fast og sikker hånd debatten. Først fik politikerne ordet, og de fortalte bl.a. kort om øpolitik, om færgerapporten og de møder, som er planlagt i august. Bagefter fik beboerne lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne.
Holger Schou og Henrik Høegh viste forståelse for, at de tre øer er forskellige, og de tilbød, at de gerne ville tage individuelle møder med hver ø et par gange om året for at lytte til øboerne. Henrik Høegh tilføjede, at det er øboerne, som bedst kan finde de rigtige løsninger på færgeproblematikken. Ruter, administration, afgange, billetpriser – alt er til debat, intet er helligt, understregede han. Begge fik skrevet mange noter, og Henrik Høegh lovede bl.a. at tage et konkret spørgsmål om pleje af de ældre øboere med til udvalgsformanden på området.
Lennart Damsbo-Andersen opfordrede til, at øboerne kom op af ”skyttegravene” og så på hele øområdet oppefra med helikopterblikket. – Giver man slip på noget, får man måske noget andet igen, som er meget bedre, pointerede han.
I Økontaktudvalget vil man gerne have input til ansøgning om kystturisme, hvor 10 danske kommuner skal udpeges. Lolland Kommune vil gerne være en af dem. Fx ville det være oplagt at få løsnet op for 300 m-reglen.
Ved beboermødet understregede askøboerne i øvrigt også, at beboerantallet p.t. ikke falder, men er stigende.
Fra Askø til Femø
Så blev det tid til farvel, og Holger Schou fik både æblemost og solbærmarmelade med hjem. Ødelegationen sejlede videre til Femø, hvor velkomstkomitéen bestående af Annelise Svensson, Jørgen Larsen og Ulrik Andreasen tog imod i Femø Havn, som er Lolland Kommunes mest besøgte lystbådehavn. Der mangler bådpladser i havnen, og Henrik Høegh understregede, at han gerne vil se nærmere på forslag til flere bådpladser. Mange sejlere vælger Femø for at sejle og dykke. Der er både skibsvrag og et fly under havoverfladen, som tiltrækker dykkere. Det er et stort turismeaktiv.
Jørgen Larsen fortalte, at en ny containerplads også var på femøboernes ønskeliste. – Bare I selv kan blive enige om hvor den skal flyttes hen, så lytter vi gerne til jeres ønsker, svarede en smilende Henrik Høegh.
Femøboerne viste videre rundt på havnen og berettede om den store hjælpsomhed og arbejdsindsats, som både fastboende og fritidshusejere yder for øen. 120 indbyggere med et meget stort foreningsliv, bl.a. arkiv- og litteraturaftener, filmklub og fortælleaftener, pensionistgymnastik og –møder samt en aktiv idrætsforening. Femø fremstår som et sammentømret samfund.
– Det er ikke som i Gedser, spøgte Lennart, hvor de opretter en forening FOR en bestemt sag, og dagen efter opretter nogle andre en forening MOD den samme sag.
Annelise viste vej til Havnehøkeren, en supertjekket købmandsforretning, der drives af Bo og Sussie Brøchner-Nielsen. Køledisken med de frosne kødvarer fra Slagter Engdahl fra Holeby på Lolland var imponerende. Sussie fortalte, at de faste turister nu aldrig mere tager kød med til Femø. De køber det hos Havnehøkeren, og de tager ligefrem kød, pålæg, medisterpølse og rugbrød med hjem, når de forlader Femø. Så god er kvaliteten.
Bo og Sussie Brøchner-Nielsen er ikke en del af en supermarked- eller købmandskæde. Det giver dem frihed til at købe de varer, som de ved sælger, og til at sætte priserne, som de vil. Når der er kvindelejr, må de købe ekstra ind af vin og grøntsager. De sælger efter den vejledende udsalgspris, og det sker, at deres kunder fortæller, at de har fundet varerne fra Femø til en højere pris på fastlandet. Købmandsparret sætter alt det til om vinteren, som de tjener om sommeren. Men det er en livsstil, fortalte Sussie.
Når man har bestilt mad på Femø Kro, kan man blive gratis hentet ved færgen. Sådan er det. Og det tilbud benyttede ødelegationen sig også af. Annelise fortalte på vejen derhen om det fine samarbejde, der er med Park og Vej i Lolland Kommune. Om vejfolkene, der med respekt for øens mange plantearter fx lader være med at slå græs i vejkanten, der hvor den fredede Havrerod og andre sjældenheder, blomstrer. På Femø er der både folk, der tæller planter, og folk, der tæller fugle. Der er styr på sagerne. Hvilke arter forsvinder, og hvilke kommer til?
Ved Anlægget, midt i Nørreby, som er kommunens smukkeste anlæg, siger vejfolkene, fortalte Annelise om Hanne Varmings bronzeskulptur ”Amalie med hjemmehjælper”. Billedhugger Hanne Varming boede i en årrække på Femø, og sammen med Lolland Kommune og Carlsbergfondet lykkedes det i 2010 at købe den lille statue.
Annelise nævnte huset, som Finn Laudrup tidligere har ejet. Brian Laudrup og hans kone havde sidste år besøgt Femø, og det var kommet på tale, at Brian evt. kunne købe faderens hus tilbage i familiens eje. Desværre blev det aldrig til noget pga. nogle misforståelser. Holger Schou, der selv er meget optaget af fodbold, syntes at det kunne være et stort aktiv, hvis Laudrup-familien købte deres hus tilbage. Der kunne jo arrangeres fodboldskole og meget andet på Femø, som kunne være et aktiv for børn både i og uden for Lolland Kommune. Holger Schou tilkendegav, at hvis Femø ville sende et brev til familien Laudrup, ville han gerne være medunderskriver.
Inden frokosten fik bænken i Anlægget et par ord med på vejen. Annelise og hendes mand Niels mødte tilfældigt Adi Holzer i Rom. Niels viste ham kirkerne i Rom, som han ved en masse om, og til gengæld har Adi Holzer nu udsmykket ”Dragebænken”, som – passende for Femø – har Fem-øjne og gule rapsmarker.
På Femø Kro havde indehaver Pia Christensen frokosten parat: Hvidvinskogte muslinger, benfri sild, tigerrejer, fiskefrikadelle og lakseroulade. Kvaliteten var i top. Fra terrassen kunne ødelegationen holde øje med den internationale flyveplads ved siden af kroen, hvor to fly landede alene under frokosten. – Flyvepladsen giver et stort opland, fortalte Pia smilende. I påsken havde de haft besøg af hele 22 privatfly.
Femø Kro er knudepunkt for øboerne og mange af øens turister. Det er her at der to gange om året er stort sildebord for både de fastboende og fritidshusejerne. Ved denne begivenhed mødes alle for at markere, når turistsæsonen starter, og når sæsonen slutter. Kroen har over 4000 overnatninger på en sæson.
Efter frokosten var der tid til at køre til Festivalpladsen, hvor Jens Erik Kistrup fortalte om Femø Jazzen og de mange planer og kræfter, der arbejder for at Femøs landskendte musikbegivenhed fortsat kan afholdes med succes og mange besøgende. Han fortalte om den nye scene og viste ”campen”, arbejdslejren hvor de frivillige lægger et utal af timer i månederne op til festivalen. De slider og slæber og gør det både for øens og for turismens skyld. Der er ca. 1000 betalende gæster og 200 frivillige hjælpere hvert år. Sidst i 80’erne var festivalen på sit højeste med 2500-3000 gæster, og antallet af deltagere har været dalende, men kurven er knækket. De to sidste år har billetsalget været stigende, så man ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Jens Erik Kistrup fortalte også om de planer, der er om en campingplads på området, i et samarbejde med Femø Beboerforening.
Fra Femø til Fejø
Så var det tid til at sige farvel på Femø. På havnen fik politikerne ikke en borgmesterstang, men en nødderoulade med ombord fra Annelise. Midt i sejladsen mellem Femø og Fejø tikkede der en mail ind på Lennart Damsbos mobil, som fortalte, at der netop var indgået et forlig mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, som betyder lavere takster på godstransport til og fra småøerne samt en lempelse af reglerne for små midlertidige opførelser ved de danske kyster. En del af vækstpakken, som alle øboer kun kan være glade for. Tingene går i den rigtige retning.
På Fejø lagde Holger Schous båd til i Fejøs lystbådehavn Dybvig. Gæsterne blev budt velkommen af Anne-Grethe Laursen, Søren Berthelsen og Michael Fogh, der er formand for Fejø Havnelav. Efter et glas æblemost fik politikerne fremvist bådebygger ”Ejnar Mortensens Museum”, og alle var benovede over at se den udstillede båd og det fine håndværk. Herefter blev Dybvigs slidte moler m.v. besigtiget, og turen gik så til Fejø Mølle i Villy Mortensens traktor med anhænger.
På Fejø Mølle fortalte Anne-Grethe historien om Fejø Mølle og dens restaurering, og Preben Jensen viste de inderste funktioner i møllekroppen og -hatten: krøjeværket, akslen og kværnen. Der var anerkendende blikke fra især den håndværkskyndige Lennart Damsbo.
Herefter fulgte debatten på plænen foran møllen, hvor mange fejøboere var mødt op. Holger Schou fik en mappe med informationer (fra Fejø Arkiv) om hans farfar Holger Rasmussen, som var færgemand mellem Dybvig og Femø i sin tid. Med sådanne familierelationer ligger der en tung arv og et stort ansvar på Holger Schous skuldre, når han skal være med til at sikre stabil færgefart mellem Lolland og øerne i fremtiden. Holger Schou havde aldrig haft lejlighed til at dykke ned i fakta om de fejøske aner, så han glædede sig til at læse materialet.
Ved debatten med fejøboerne gentog politikerne mange af de ting, som var blevet sagt på Askø: borgermøderne i august om færgetrafikken, viljen til dialog og borgerinddragelse og anerkendelse af øernes særlige kvaliteter. Susanne Lautrop holdt et indlæg om Fejøs folkeskole, som er helt centralt element i øpolitikken, hvis Fejø også i fremtiden skal kunne tiltrække yngre øboere og pendlere.
Lennart Damsbo anerkendte øboernes ildhu og sagde, at hvis alle danskere udviste det engagement, som findes på småøerne, ville vi have et helt, helt anderledes Danmark. Under debatten blev der serveret møllelagkage og kaffe, alt imens møllevingerne drejede rundt i baggrunden.
Til slut takkede Holger Schou Rasmussen Jørgen Møller og Økontaktudvalget for dagens flotte program og den store gæstfrihed og foretagsomhed, som de havde mødt overalt på øerne: Lollands perler. Villy Mortensens fine veterantraktor kørte gæsterne tilbage til Dybvig, hvorfra de sejlede tilbage til Sakskøbing, og dermed sluttede rundturen mellem øerne.
Veje til en ny Vi-arena i Lolland Kommune
Lolland Kommune har inviteret til en debat om øget borgerinddragelse og aktivt medborgerskab, og kommunen spørger, hvad borgerne vil have.
Anne Skare Nielsen: 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære
“Det er 100 % godt hvis man kan læse, skrive og regne i fremtiden – men det er ikke et ‘must have’.” Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen lister fem drivkræfter, du kan være 99,9 % sikker på, kommer til at ændre på verden, som vi kender den – og 10 kompetencer, som fremtidens børn derfor ikke kan undvære. Kan fremtidens folkeskole lære dem det?
Anne Skare Nielsen: Amatørernes æra er slut!
Fuck kreativiteten – vedholdenhed! Dedikation! Hårdt arbejde! Passion! At kunne sit håndværk og lægge sig i selen for at være blandt de 100 dygtigste i verden indenfor sit felt. Dét er der fremtid i.
Sjusk, slendrian, manglende overholdelse af deadlines. Glem det!
Borgerlyst – Handlekraft i hverdagen
”Borgerlyst” af Andreas Lloyd & Nadja Pass handler om aktivt medborgerskab: At gøre noget i stedet for at vente på andre gør det, at tro på, at vi hver især med vores mikrohandlinger kan gøre en forskel, at vi kan inspirere andre og sammen anvise nye veje til at udvikle vores samfund. At finde sin egen borgerlyst og handlekraft i hverdagen.
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig, uden at det stod klart for mig, at min lille startmikrohandling da måtte være at formidle denne bog videre til folk, der besøger www.fejoeliv.dk: fejøboere og venner af Fejø. Jeg er så sikker på, at netop denne målgruppe vil finde bogen yderst anvendelig og interessant.
Bogen er usædvanlig på mange måder. Det er fx forfatterne selv, der har indsamlet penge til udgivelsen. Jeg har fulgt Andreas og Nadja på deres website borgerlyst.dk og på Facebook over ét år nok, og derfor vidste jeg, at deres bog var på vej. Her i efteråret 2013 slog de deres bogprojekt op på crowdfundingsitet Booomerang, og jeg var slet ikke i tvivl om, at denne bog ville jeg gerne støtte og købe, også uden at have læst den. For bare 200 kr. blev jeg en af bogens officielle støtter (ja, med navns nævnelse bag i bogen mellem en Kerstin Skovgaard og Kollektivet Maos Lyst!).
Bogen er en nytænkende og kærkommen manual til dig og mig i vores egenskab af måske lidt skuffede medborgere, der synes, det er for lidt og for tamt bare at stemme til kommunalvalg hvert fjerde år. Den er skrevet til os, som synes, der skal ske noget mere, men som finder det svært at knytte sig til et bestemt parti eller finde sig til rette i de traditionelle interesseorganisationer. Det spænder lige fra den helt almindelige borger, der gerne vil gøre en forskel som frivillig og til de semiprofessionelle ildsjæle (eller ”pligtvillige” som de kaldes i bogen), som trækker de store læs.
Borgerlyst er befriende og opmuntrende læsning i både form og indhold. Som forfatterne skriver, er bogen et kludetæppe af små kurser/vejledninger/tip, projektportrætter, fra tanke til handling-afsnit og beskrivelser af Andreas’ og Nadjas egne eksperimenter. Alt sammen yderst konkret og nemt at lade sig inspirere af. Enhver som har oplevet glæden ved at arbejde i en højere sags tjeneste, og enhver, som har prøvet at køre skuffet hjem fra et kedeligt bestyrelsesmøde fyldt med misforståelser og dårlig kommunikation, kan finde spændende redskaber og tips til, hvordan man kan organisere sig alternativt, og hvordan ildsjæle kan næres og lære at tænke på nye måder i stedet for at brænde ud.
Skal jeg fremhæve tre gode ting ved bogen må det være:
1) Kredsløbsperspektivet. Hvor mange af os er opdraget til at tænke lineært – fra venstre mod højre, og helst i med en opadgående kurve –, lærer vi i Borgerlyst, at vi skal tænke borgerprojekter og –eksperimenter i cyklusser og kredsløb. Alt har et forår, en sommer, et efterår og en vinter. Og det er ikke nødvendigvis forkert, et tab eller en fiasko, hvis et projekt eller initiativ lakker mod sit efterår eller vinter. For efter vinter kommer et nyt forår, og ideer og tiltag kan efter en dvaleperiode genfødes i nye og forbedrede versioner med nye kræfter.
2) Originalt mindset. Forfatterne lancerer og definerer en række begreber samtidig med at de hele tiden perspektiverer, diskuterer og trækker tråde til både andre nye og gamle begreber og tankesæt. Det gør bogen unik, meget original og læseværdig både for de ældste klasser i folkeskolen, for embedsmænd og for politikere på ethvert niveau, ja for alle mennesker der brænder for en sag. Begreberne (beta, hverdagsmager, nybegynder og skalerbare arrangementer for bare at nævne nogle) bruges på kryds og tværs i bogen, hvilket blot understreger, at borgerlyst samlet set har så meget tyngde, at det kan betragtes som et helt nyt mindset med sin egen begrebsverden og eget vokalbular.
3) At fejle er ”fantastic”. En af forfatternes gennemgående pointer er, at det er o.k. at fejle som projektmager og igangsætter, og at man kun bliver ekstra klog og indsigtsfuld, hvis man søger de sværeste veje og undgår de nemme løsninger. Gennem bogen fortæller de i detaljer, hvordan de selv gang på gang har begået fejl og kastet sig ud i undersøgende eksperimenter uden garanti for succes i deres arbejde med Borgerlyst. Det, at de så åbenlyst har taget og fortsat tager deres egen medicin, er ikke bare ærlig snak i øjenhøjde med læseren. Man bliver på mange måder lært op og holdt i hånden ad nye stier, mens man læser bogen; det er effektfuldt og overbevisende.
Andreas Lloyd og Nadja Pass har skrevet en fremragende bog, der kommer ualmindeligt godt rundt om det at føle borgerlyst og vise handlekraft som borger: borgerprojekters livscyklusser og mangfoldighed, de mange måder man kan deltage og bidrage på, fælder og faldgruber og masser af konkrete redskaber og opskrifter til at nytænke, samskabe , samarbejde, mødes og debattere på nye måder. Bogen stiller mange spørgsmål, dikterer ikke firkantede svar, men diskuterer på en frugtbar og problemløsende facon, som er utrolig inspirerende, og som jeg personligt tror vi vil se meget mere af i fremtiden.
Sproget er flydende og nemt at læse. Visse passager er så velskrevne, såvel retorisk som indholdsmæssigt, at Dronningen godt kan hente inspiration til sin næste nytårstale i denne bog. Bogen kan forekomme lang, og patchworkideen, som på sin vis er bogens tema og et vilkår for hele borgerlystbegreb, illustrerer meget godt bogens opbygning og tilblivelse. Man kan pege på gentagelser visse steder i bogen, men jeg synes ikke det generer. Det betyder blot, at mange kapitler og emner kan læses selvstændigt, krydses og sammenstilles på nye måder, hvis man vil.
Sidst, men ikke mindst, indgyder bogen håb om en fremtid, hvor vi – trods dybe kriser på mange rigtig mange områder – alle har mulighed for at være med til at ændre verden: Nogle på makroniveau, andre på mikroniveau. Det har alt sammen betydning, og det starter med os selv. Ja, dig og mig!
Fem æbler ud af fem fra Fejø!
Tale ved lanceringen af QLF’s hæfte “Det gode liv” 18. juni 2013
Kære alle!
Jeg vil gerne byde jer velkommen til QLF’s lancering her på Oreby Mølle.
Tak for at I er kommet her i dag for at fejre vores splinternye hæfte med gode historier og tips og råd om det at bo her på Lolland-Falster. Det er dejligt at se, at vi er så mange som har lyst til at samles om denne vigtige sag: nemlig at finde og sprede de gode historier om Lolland-Falster og at skabe stolthed over det sted, vi bor.
Anne Skare Nielsen: Fra mere til bedre
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator taler om at gå fra mere til bedre. Få indsigt i, hvorfor det er vigtigt i fremtiden her.
En fejbatting
Man kan være korsoraner, nibenit og randrusianer. Kommer man fra Fejø, kan man kalde sig fejøbo eller det mere spændende ord ”fejbatting”.
Mange holder af at diskutere, hvad der skal til for at kalde sig ”fejbatting”. Skal man være født på Fejø, eller kræver det, at man har aner på øen tilbage i flere slægtsled? I min verden betyder ”fejøbo” og ”fejbatting” det samme, og alle med fast adresse på øen kan kalde sig ”fejbatting”. Synes jeg.
Men hvad er ”fejbatting” for et ord? Hvad betyder det egentlig?
Jeg har kigget i den gamle Ordbog over det Danske Sprog, og den fortæller at ”-batting” er det samme som en ”Batte” på gammelt dansk. En ”Batte” betød engang en fugleunge (der endnu ikke kan flyve), og man har brugt det i sammensætninger for at betegne en (ung) person fra en vis landsdel eller ø, fx en ”Jydebatte”. Der står sågar at man har brugt ordet ”Føjbatte” som en spøgende betegnelse for en ”Fej(ø)batte”.
Hvornår synes du man kan kalde sig ”fejbatting”?
* Slå Batte op i Ordbog over det Danske Sprog
* Slå Batting op i Ordbog over det Danske Sprog

